Formål:
NotthLit ønsker at udbrede kendskabet til Mellemøstens litteratur og politiske forhold, at styrke integrationen og inddrage flygtninge og indvandrere, som kunne være interesseret i at møde forfattere fra deres hjemlande og deltage i nogle åbne debatter.
Det konkrete mål er at komme ud til og involvere nye brugergrupper, indvandrere og flygtninge, blandt andet med en tryksag på arabisk og dansk om festivalen.
Vi vil åbne højskolen op ved at samarbejde med andre kulturinstitutioner som kunstmuseet ARoS og litteraturorganisationerne i Aarhus og organisationer i Gellerup. Det konkrete mål er at styrke dialogen, udvikle folkeoplysningen og få nye brugergrupper involveret og interesseret i den danske folkehøjskole.
Projektbeskrivelse:
NorthLits løber over fem dage, og de primære scener er Testrup Højskole, kunstmuseet ARoS, Kulturcenter Godsbanen og Gellerup Bibliotek. Her en liste over nogle af festivalens aktiviteter:
.
1. I Gellerup vil sætte en række kulturmøder op i samarbejde med blandt andre Gellerup Bibliotek og lave og udgive en tryksag på arabisk og dansk om festivalen med digte og artikler af forfatterne.
2. På ARoS vil der dagligt være oplæsning og forfattersamtaler med nordiske og arabiske forfattere.
3. Åbne værkstedsaktiviteter på ARoS i værkstedet LitLab (arbejdstitel) under hele festivalen med oversættelse og bogproduktion samt et værksted med tegning, tryk og grafik og graphic novel med Halfdan Pisket (DK) og Joseph Kai (LBN). Skønlitterære samarbejder: vi udgiver fire små bøger, som nordiske og mellemøstlige forfattere skriver sammen. Samarbejderne sættes i gang omkring årsskiftet.
4. Politisk seminar på Testrup Højskole fredag 22. juni 2018 om ’Frihed, krig og moderne medienarrativer’ med forfattere og journalister fra Norden, Mellemøsten og Gellerup: Hvad er de mellemøstlige erfaringer med at skrive og melde sig ind i offentligheden i hjemlandet og i eksil, og hvad er de vestlige forestillinger? Journalist Adam Holm er moderator.
5. Litteraturen på Scenen arrangerer oplæsninger med arabiske og nordiske forfattere på Testrup Højskole, Godsbanen og Gellerup Bibliotek.
Formidling:
Vi regner med, at der vil kommer ca. otte konkrete bogudgivelser, nogle tryksager og en omfattende dækning i medierne ud af vores projekt, så på den måde bliver projektet formidlet med det samme – som bogudgivelser, tryksager og pressedækning. Vi vil desuden skrive en artikel til højskolebladet – eller få højskolebladet til at skrive den☺ – om erfaringerne med festivalen.
Kontakt: Christiasn Dorph dorph.christian@gmail.com
Bevilliget beløb: 187.256 kr.
Læs evalueringen her