Gymnastikhøjskolen i Ollerup: Idræt, højskole og integration

Idræt, højskole og integration bringer asylansøgere ind i højskoleverden og giver højskoleelever redskaber til at bruge idræt som integrations redskab i deres lokalområder.

Formål:

Projektet er et samarbejde mellem Gymnastikhøjskolen i Ollerup og Asylskolen i Korinth, som går ud på, at elever fra begge skoler skal besøge hinanden af tre omgange for at mødes på tværs af kulturer, strukturer og traditioner. For asylanterne bliver det et besøg ind i den danske højskoleverden, med fællessang, bevægelse og idrættens inkluderende natur. For eleverne fra Gymnastikhøjskolen er projektet formet som del af deres demokratiske dannelse til det frivillige foreningsliv med den intention, at de opnår erfaring med folkelig oplysning og demokratisk dannelse inden for området idræt og samvær mellem etniske danskere og flygtninge/indvandrere.

Projektbeskrivelse:

Både højskoleelever, facilisatorer og i nogen grad asylanter kommer til at undervise og udvikle aktiviteter. Dette har flere formål: 1) At lade asylanterne opleve, hvordan højskolens demokratiske læringsstrukturer gør det muligt for både lærere og elever at undervise hinanden. 2) Projektet bidrager til højskoleelevernes lederuddannelse og instruktøruddannelse. Den danske befolkning inkluderer flere og flere af anden etnisk baggrund og derfor også med andre kulturelle bevægelsesmønstre. Kulturer indeholder forskellige former for kropslig disciplin og udfoldelse, og det kan både være bevægelse, der samler os og adskiller os. Dansk idrætskultur kan være både inkluderende og integrerende, hvilket kræver konstant fornyelse, både af vores egen bevægelse, men også af den målgruppe vi retter den imod. Pr ojektet skal gøre eleverne i stand til at formgive idrætsaktiviteter og alment samvær i relation til kulturmøde og integration.
For højskolen bliver projektet et pilotprojekt, der kan hjælpe med til at indtænke flygtninge og indvandrere som forhåbentlig nye og potentielle elever.

Formidling:

1) Udarbejdelse af rapport med analyse af projektet samt vurdering, perspektivering og gode råd i.f.m. fremtidige projekter. Gerne upload på FFDs hjemmeside, hvis det har interesse.
2) Forudgående henvendelse til medier
3) Udarbejdelse af debatindlæg/artikler til regionale og landdækkende dagblade

Bevilliget beløb:    16.376 kr

Kontakt: Simon Finderup     sf@ollerup.dk

Billeder og tekst

Læs evalueringen her