Rønde Højskole: Vi er på højskole

Vi er på højskole engagerer lokale og elever om at skabe sammenhængskraft i lokalområdet.

Formål:

"Vi er på højskole" skal skabe sammenhængskraft mellem højskolen og det omkringliggende samfund. Med ønsket om at blive en væsentlig faktor i borgernes demokratiske dannelse, skal højskolen i samarbejde med FOF Djursland blive et sted, man kommer for at blive beriget, og som man identificerer sig med.

Projektbeskrivelse:

For at højskolen kan blive en afgørende inspirator i forhold til at bidrage til et demokratisk og engageret lokalsamfund kræves der mere end at annoncere med foredrag i lokalavisen. Omkring højskolen skal der opbygges en græsrodsbevægelse, som vil identificere sig med højskolens udadrettede aktiviteter og livsoplysninger.

Vi vil inddrage samfundsborgere og højskoleelever til udvikling og planlægning af i alt 6 kvalitetsarrangementer med høj deltagelse af højskoleelever og lokale borgere i et frugtbart møde på tværs af generationer (alder) og miljøer.
Skabe øget kendskab i lokalsamfundet til højskolen og FOF Djurslands arrangementer på højskolen.
Øge engagementet omkring livsoplysende aktiviteter for alle aldre
Etablere en græsrodsbevægelse "Vi er Højskolen", som tilknyttes skolen som ressourcepersoner og skolekreds.

- Der afholdes 6 arrangementer af bred alment livsoplysende eller fæIlesskabs-fremmende karakter på Rønde Højskole i projektperioden.
- Der sker i projektperioden en øget indsats for at markedsføre disse tilbud I form af både PR-aktivitet og opsøgende græsrodsarbejde. Indsatsen udføres af en medarbejder, som har tid frikøbt til at koordinere både arrangementskalender og kommunikation.
- Der etableres en græsrodsbevægelse, "Vi er Højskole", med Rønde Højskole som initiativtager. Bevægelsen skal være med til at sikre forankring i lokalsamfundet og bakke op om folkeoplysende aktiviteter, der ligger så godt i højskolens regi.

Formidling:

Der udarbejdes af evalueringsrapport af den dertil frikøbte medarbejder, der beskriver projektets initiativer og forløb, samt resultater.

Bevilliget beløb:           87.320 kr.    

Kontakt:             Birgit Fuglsbjerg                   bf@rhe.dk

Billeder:  

Læs evalueringen her