Inden for de bevillingsmæssige rammer på de årlige finanslove oprettes indsatsen højskole med dansk og matematik, med det formål at understøtte højskoleforløb med dansk og matematik samt elevers deltagelse i disse højskoleforløb. Ordningens midler kommer fra Socialstyrelsen som et driftstilskud.
I 2024 er der afsat 2,2 millioner kr. samlet til indsatsen højskole med dansk og matematik. Beløbet fordeles mellem de to ordninger under indsatsen hhv. stipendieordningen til elever på højskoleforløb med dansk og matematik og elevstøtteordningen som støtter udviklingen og afviklingen af højskoleundervisningen i fagene dansk og matematik.
Hver højskole under indsatsen højskole med dansk og matematik kan ansøge elevstøtteordningen om 505 kr. om ugen pr. elev som modtager undervisning i dansk og/eller matematik og er med under denne ordning.
For elever på 3 ugers korte kurser kan der søges om tilskud på 7000 kr. i alt for de 3 uger.
Det tilstræbes, at midlerne fordeles jævnt over forårs- og efterårssemesteret. Ved mange eller sene ansøgninger kan puljens midler være opbrugt.