Hvis højskolen har modtaget et projekttilskud på 100.000 kr. eller derunder består afrapporteringen af:
- En tro- og loveerklæring, hvori højskolen erklærer, at tilskuddet er anvendt fuldt ud til formålet og i overensstemmelse med eventuelle krav i bevillingsbrevet. FFD skal ikke modtage bilag, kvitteringer mv. ved afrapporteringen. Du finder skabelonen for tro- og loveerklæringen her
- En projektrapport, der dokumenterer forløbet af projektet. Den obligatoriske skabelon for projektrapporten findes her.
Når afrapporteringen er indsendt, vil du modtage en kvittering på din e-mailadresse. Du skal ikke foretage dig mere. Sekretæren for bevillingsudvalget vil kontakte dig i forhold til evt. mangler ved afrapporteringen.
Stikprøve
Du skal være opmærksom på, at FFD udtager en andel af de projekter, som har modtaget et projekttilskud på 100.000 kr. eller derunder, til stikprøve. Vi kontakter dig, hvis højskolens projekt udtages til stikprøve. Hvis højskolens projekt bliver udtaget til stikprøve, vil FFD bede om et regnskab. Du skal derfor gemme kvitteringer mv. for projektet. Højskolen vil modtage vejledning herom, hvis det bliver relevant.
Hvad vil det sige at afgive en tro- og loveerklæring?
Når du afgiver erklæringen, står du inde for, at tilskuddet er anvendt til det formål, som det er bevilget til, og at eventuelle betingelser for anvendelse af tilskuddet er opfyldt. Betingelserne fremgår af tilsagnsbrevet.
Har du ikke anvendt hele tilskuddet?
Du skal skrive i erklæringen, hvor stor en del af tilskuddet du har anvendt.
Hvis du ikke har anvendt hele tilskudsbeløbet, vil du få udbetalt det anvendte beløb. De resterende midler regnes som bortfald.