Køkkenleder til Nordjyllands Idrætshøjskole

Nordjyllands Idrætshøjskole søger køkkenleder med start 1. december. Ansøgningsfrist 1. oktober.

Om stillingen

Skolen er en af Danmarks førende idrætshøjskoler med plads til 120 elever og råder over moderne idræts- og opholdsfaciliteter. Skolen er også centrum for en lang række kulturelle og idrætslige aktiviteter i lokalområdet.

Vi søger en engageret køkkenleder med relevant faglig baggrund til vores højskolekøkken på Nordjyllands Idrætshøjskole. Udover den daglige køkkenleder består vores dygtige køkkenteam af 4 fastansatte ernæringsassistenter, 1 elev samt timelønnet medhjælp.

I dagligdagen er du en del af det aktive køkken. Vi ønsker en køkkenleder, der viser vejen og med sin glæde for madlavning kan smitte de andre i køkkenet, ligesom samarbejde på tværs af personalegrupperne er en naturlig del af vores hverdag.

Derudover forventer vi, at du med overblik og fremsynethed planlægger hensigtsmæssigt, fremadrettet og med økonomisk ansvarlighed.

Dine arbejdstider vil primært være i dagtimerne, men indbefatter også aften- og weekendarbejde og diverse arrangementer.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling, der ønskes besat den 1. december 2019.

Læs hele stillingsopslaget her

Ansøgning

Ansøgning med relevant dokumentation sendes til Nordjyllands Idrætshøjskole, således at ansøgningen er skolen i hænde senest tirsdag den 1. oktober 2019.

Ansøgningen bedes sendt pr. e-mail til info@nih.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Eva Terp-Hansen på eva@nih.dk eller 60682641.