Højskolelærer i musik til Ungdomshøjskolen ved Ribe

Ungdomshøjskolen ved Ribe søger højskolelærer til Musik. Ansøgningsfrist 7. maj

Højskolelærer

Da vores musiklærer flytter tættere på familien, søger vi pr. 1. august 2025 en ny kollega til at indgå i vores velfungerende team.

Vi ønsker os en engageret og fagligt dygtig højskolelærer til at undervise i Musik.

Andre fagområder, der har din interesse og passion, vil du kunne undervise i, efter behov og ønske.

Som højskolelærer tager du fuldt ud del i kostskolelivet med vagter, kontaktlærer- og mentorfunktion samt temadage, studierejser og andre aktiviteter.

Til stillingen medfølger en tjenestebolig på højskolens område.

Vi forventer

  • At du er fagligt kvalificeret til at undervise i faget
  • At du kan akkompagnere til fællessang
  • At du kender til – eller har forståelse for – højskoleverdenen
  • At du vil involvere dig i højskolelivet
  • At du kan lide at arbejde med teenagere
  • At du er konstruktiv og anerkendende i din pædagogik
  • At du er god til at kommunikere med unge
  • At du er en positiv, engageret og omgængelig person der kan lide at færdes blandt mange mennesker og have mange bolde i luften
  • At du vil bo i tjenestebolig på højskolen – gerne sammen med din familie

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Ungdomshøjskolen ved Ribe har tilsluttet sig FFD’s Charter om højskolelæreres arbejdsforhold.

Ungdomshøjskolen ved Ribe

Ungdomshøjskolen ved Ribe er en almen højskole for 16-19-årige unge. Skolen tilbyder undervisning indenfor fagområderne Musik, Drama, Design, Kunst, Idræt/Friluftsliv, Medie, Journalistik, Bæredygtighed og Køkken.

På Ungdomshøjskolen ved Ribe skaber vi et stærkt fællesskab i trygge rammer, udfordrer eleverne og hjælper dem til at blive afklarede om studie- og livsvalg.

Yderligere oplysninger

Kontakt forstander Lone Hee for yderligere oplysninger om stillingen og højskolen på lh@uhr.dk eller 75445004.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er onsdag den 7. maj 2025. Ansøgning sendes til lh@uhr.dk mærket ”Højskolelærer”. Der vil være samtaler i uge 22.