Forretningsfører til Ungdomshøjskolen ved Ribe

Ungdomshøjskolen ved Ribe søger forretningsfører med passion for økonomi, skoleadministration og unge mennesker.

Til Ungdomshøjskolen søger vi snarest, og senest 1. november 2021, en dygtig og engageret Forretningsfører, som vil lede vores administration.

I administrationen vil forretningsføreren samarbejde med kontorassistenten om de daglige opgaver og med forstanderen om både strategi og styring af økonomien.

Erfaring fra højskole eller efterskole vil være en fordel. Du løser en række centrale økonomiopgaver på skolen. Det gælder budgetlægning og opfølgning, løbende bogføring og afstemning, ind- og udbetalinger, indberetning til styrelser, kontrakter og honorar til timelærere og foredragsholdere, løn til fastansatte, mm. Derudover forbereder du økonomisk materiale til skolens bestyrelsesmøder, samt årsregnskab i samarbejde med vores revisor.

Fagligt dygtig, nysgerrig og glad for unge mennesker

Som vores nye kollega kommer du til at være leder i administrationen.

  • Du har erfaring med skoleøkonomi - ideelt set fra en højskole eller efterskole (dette er ikke et krav), og hvor et godt kendskab til højskolebevægelsen, støtteordninger, mm. er en klar fordel.
  • Du har en uddannelse, som gør dig i stand til at holde styr på en økonomi, som både består af individuelle deltagerbetalinger, fondsmidler, statsstøtte og andre indtægter.
  • Du har et digitalt mindset og kender alle genveje i excel.
  • Kendskab til KomIT vil også være en klar fordel.
  • Du arbejder selvstændigt og er fleksibel i forhold til at træde til, når der er behov for det.
  • Du ønsker at lægge kimen til en stabil og sund økonomi ved at optimere og digitalisere vores administrative processer og skabe et overskueligt økonomiske overblik.
  • Du er glad for unge mennesker og har lyst til at hjælpe både elever og kolleger med forskellige opgaver på kontoret.
  • Som økonomiansvarlig i et levende højskolemiljø, hvor samvær med eleverne er et centralt element, forventer vi at du møder eleverne med åbne arme i det daglige og hjælper dem i forbindelse med særlige projekter, særlige weekender, festbudget, mm.
  • Din stilling er på fuld tid. Arbejdsopgaverne varierer, og det gør arbejdstiden også hen over året.

Din profil

  • Du er en struktureret og selvstændig person, som følger opgaverne til dørs uanset størrelsen.
  • Du brænder for et sundt og levende arbejdsliv, hvor du i høj grad er med til at udvikle administrationen.
  • Du sætter teamsamarbejdet højt samtidig med at du sagtens kan arbejde selvstændigt.
  • Tværgående samarbejde og holdforståelse er vigtige egenskaber at besidde. Vi er en lille arbejdsplads, hvor samarbejde og hjælpsomhed på tværs i organisationen er super vigtigt.

Yderligere oplysninger

Kontakt højskolens forstander Lone Hee for yderligere oplysninger om stillingen og højskolen på 75445004 (vælg ”Forstander”). Telefonen er åben på hverdage 8:30-14:30.

Ansøgning

Din ansøgning sendes til lh@uhr.dk mærket ”Forretningsfører”. Vi indkalder løbende til samtaler.