Brenderup Højskole søger en lærer til undervisning i permakultur, urter og fællesfag til vores lærerteam. Stillingen er en deltidsstilling på 70% af fuld tid i perioden 15.7.26 til 31.7.27.
Den ugentlige arbejdstid vil variere, da skolens aktiviteter og undervisning er forskellig fra uge til uge.
Brenderup Højskole er en almen højskole, der arbejder med et bæredygtigt udtryk i hverdagen. På skolen er der mange nationaliteter og de studerendes alder spænder bredt. Vi taler både dansk og engelsk, og det er derfor nødvendigt, at du kan gøre dig forståelig på begge sprog. På Brenderup Højskole er der hvert halvår mellem 30-45 studerende. Sideløbende afholder skolen korte kurser, med et antal af kursister, der svinger mellem 12-20 deltagere i alle aldersgrupper.
Brenderup Højskole står overfor et efterår med mange elever og mange nye medarbejdere på det pædagogiske område og det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i et nyt lærerteam det kommende år. Skolen arbejder med en vækststrategi, og vi er under stadig udvikling både på rekrutteringsindsatsen og på det faglige indhold i skolens profil. Vores pædagogiske tilgangsvinkel er af et positivt afsæt, hvor nøgleordene er at vise, spørge og opfordre vores voksne elever i et dannelse- og udviklingsperspektiv. Desuden har vi et ligeværdigt syn på alle vores kursister på skolen, uanset om det er lange eller korte kursister.
Dine arbejdsopgaver vil primært være at undervise eleverne i permakultur, urtekendskab, og faget helseheksen, hvor der bl.a. fremstilles sæbe. Du skal tage relevante emner op i fællestimerne og kunne facilitere dette alene men også i fællesskab med dine kollegaer på skolen. Din undervisning vil primært foregå i skolens have og i spiren/huset, som er omdrejningspunktet for skolens udeaktiviteter. Der må desuden forventes tid til mødeaktiviteter i løbet af ugen.
Din arbejdstid vil være i dagtimerne, hvor eleverne har undervisning mellem kl. 9.00-15.30, og der vil være et ugentligt aftenværtskab i tidsrammen 17.00-21.00. Weekendværtskaber er også en del af ansættelsen og foregår i en turnus med de andre lærere.
Du bliver en del af et lærerteam på skolen, hvor du refererer til skolens forstander. Derudover er det en nødvendighed, at du kan samarbejde med det faste personale, både lærer og TAP-personale.
Din faglige baggrund kan være bred, men vi lægger vægt på, at du er et rummeligt menneske, der kan arbejde med voksnes udfordringer og give dem mental støtte i hverdagen. Det er en fordel, hvis du har erfaring på dette område både gennem uddannelse og tidligere ansættelser. Fagligt er det en nødvendighed, at du har en relativ bred viden indenfor plantekendskab, og at du er fagligt uddannet herfor.
Som person:
- Er du omsorgsfuld og kærlig.
- Er du fagligt dygtig indenfor dit fagområde.
- Er du lyttende og forstående for andres udfordringer.
- Evner du at give værktøjer til egen udvikling videre.
- Er du struktureret og ordentlig.
- Er du digital velbevandret i Office 365 og andre digitale platforme.
- Har du gode samarbejdsevner, der kan samle folk om opgaven.
- Er du venlig og imødekommende.
- Har du humor og du er en god kollega.
Du skal have organisatorisk forståelse og være villig til at gøre en indsats for skolens udvikling, i samspil med det øvrige personale på skolen. Vi arbejder på en højskole, hvor refleksion og nysgerrighed bør være vores første prioritet, uanset hvilken funktion vi varetager på skolen.
Lønnen er fastsat ud fra Foreningen folkehøjskoler i Danmarks løntabel for lærere.
Ansøgningsfrist er d. 5.6.26 kl. 08.00.
Samtaler afholdes d. 10.,11. og 12. juni. Vi forbeholder os dog ret til løbende at afholde samtaler med ansøgere.
Ansættelse d. 15.7.26. dog senest d. 27.7.26.
Ansøgningen uploades via "Ansøg"-knappen. Indkaldelse til samtaler vil også ske via Jobindex.
Spørgsmål ang. stillingen kan sendes til mail: birgitte@brenderuphojskole.dk.
Læs gerne skolens værdigrundlag på skolens hjemmeside: https://brenderuphojskole.com/formalia