Lene underviser seniorer: De vil ikke bare have en sludder for en sladder

Publiceret 02-05-2023

MÅNEDENS HØJSKOLEPORTRÆT På Liselund Højskole kommer Lene Kristensens kursister med hver deres vilde livsfortælling og erfaringer: Vi underviser i det, vi selv er begejstrede for, men med den bevidsthed, at vi ikke står og tror, at vi ved det hele, fortæller hun.

"Jeg gør mig umage for, at min undervisning skal være nytænkende og underholdende, for ellers har kursisterne hørt det før," siger Lene Kristiansen fra Liselund Højskole. Foto: Lene Kristiansen

Af Oline Saxbjørn Dehli

Hvorfor endte du på en højskole?

"Jeg har altid villet være højskolelærer, men det var ikke min plan, at det skulle være nu. Før jeg blev ansat her, havde jeg mit eget firma, hvor jeg underviste i sang og klaver. Det gik egentlig vældig godt, og jeg havde travlt, men da corona kom i 2020, blev al sangundervisning lukket ned.

Jeg så, at Liselund Højskole søgte en musiklærer, og syntes, at der var mange ting, som pegede på, at det skulle være mig - og jeg var jo også så heldig at få stillingen."

Hvad har været den vildeste aha-oplevelse for dig på højskolen?

"Det vildeste for mig har været at opleve, at højskole handler mindst om det, vi laver i undervisningen. Selvfølgelig er det vigtigt, at undervisningen er tip-top, men vores fornemmeste opgave er at skabe et samspil, så det vi laver i salen, bliver til højskole og ikke bare et foredrag.

Det, som definerer, hvornår vi laver højskole, er alt det rundt om undervisningen. Hvordan vi sætter rammerne for samvær, starter samtaler og får skabt den der udefinerbare højskoleånd.

Lene Kristiansen, Liselund Højskole 

Det, som definerer, hvornår vi laver højskole, er alt det rundt om undervisningen. Hvordan vi sætter rammerne for samvær, starter samtaler og får skabt den der udefinerbare højskoleånd.

Jeg har gjort mig mange overvejelser om den pædagogiske faglighed, der ligger i denne opgave, og hvordan jeg kan prioritere den i hverdagen på højskolen. Det handler om at indrette rummet, så det inkluderer folk, og om at kunne se dem, der måske ikke selv er en del af samtalen, og få dem med ind i fællesskabet.

På vores ugekurser har jeg for eksempel altid et 1000-brikkers puslespil. Det skaber et nonverbalt rum for dem, som ikke lige føler, at samtale er deres stærke side."

Hvornår har du stået i dit største dilemma på højskolen?

"Som seniorhøjskole arbejder vi med en aldersgruppe, hvor vi af og til skal håndtere personer med begyndende demens. Det kan være et svært dilemma at stå i, når folk bliver for dårlige til at være her.

Det kan være, når vi begynder at se folk, som ikke kan finde ned på deres værelse eller mister orienteringen og måske ikke lige har fornemmelse for, at de ikke skal afbryde, når vi sidder til foredrag.

Jeg synes, det kan være en udfordring at skelne mellem, hvornår folk bare har personlighed, og hvornår det er noget, vi skal have lidt mere fokus på. Vi skal jo have hele holdet til at fungere og undgå, at nogen falder igennem. Det er også et spørgsmål om at finde en værdig måde at italesætte det på over for vores kursister."

Hvad er det bedste råd, du har fået af en kursist?

"Ældre mennesker er måske nogle af de mest krævende fagligt - netop fordi de ikke bare vil have en sludder for en sladder, men faktisk gerne vil udfordres. Alle vores kursister kommer her med hver deres vilde livsfortælling og erfaringer, og som underviser får jeg ofte nye perspektiver med fra vores ugekurser.

Ældre mennesker er måske nogle af de mest krævende fagligt - netop fordi de ikke bare vil have en sludder for en sladder, men faktisk gerne vil udfordres.

Lene Kristiansen, Liselund Højskole 

Jeg oplever, at det, vi tænker er nyt, har vores kursister allerede prøvet for lang tid siden. Hvis jeg for eksempel skal motivere en sang, nytter det ikke noget, at jeg fortæller det mest oplagte, for det har de hørt før.

Jeg gør mig umage for, at det skal være nytænkende og underholdende. Det vigtigste er jo, at de også får ny viden og perspektiver på hverdagen og oplever at komme hjem og være beriget. Derfor underviser vi i det, vi selv er begejstrede for, men med den bevidsthed, at vi som undervisere ikke står og tror, at vi ved det hele."

Hvad er det værste ved at arbejde på en højskole?

"Da jeg blev ansat, var højskolen lige startet i sin nuværende form. At vi er en ny højskole, synes jeg, både er det bedste og det værste. Rammerne er langt fra fastsat her endnu, og det gør, at vi ofte må vende tingene på hovedet og flytte de rammer, som vi ellers lige har sat. Alt er nyt og den uforudsigelighed synes jeg kan være hård at være i.

På den anden side giver de udefinerede rammer også nogle muligheder, som jeg ellers ikke havde haft. Jeg underviser i musik, men tager mig også af de opgaver, som løbende dukker op – for eksempel aftenarrangementer eller at være kursusleder i Midsommer på Liselund. Det er jo enormt fedt at få lov til at sætte sit aftryk på skolen og måden, vi gør tingene på.

Vi må ofte vende tingene på hovedet og flytte de rammer, som vi ellers lige har sat.

Lene Kristiansen, Liselund Højskole 

Og så er det ekstra fedt, når tingene lykkedes. Vi har nogle frivillige, som hjælper helt vildt meget her på højskolen, og vi oplever også stor opbakning til vores åbne arrangementer. Som ny højskole kan vi ikke tage for givet at finde et koncept, der virker og kører rundt af sig selv. Så det er fantastisk, når man kan se, at noget er lykkedes."

Hvis du fik 10 millioner kroner til udvikling af din højskole, hvad skulle de så bruges på?

"Hvis der er noget, vi virkelig har brug for, så er det penge til at lave skolen mere ældre- og handicapvenlig.

Det er meget lavpraktisk, men det kunne gøre en kæmpe forskel for nogle af vores kursister.  

Lene Kristiansen, Liselund Højskole 

Vi har for eksempel tre trin ned til foredragssalen. Det er jo ikke noget, man tænker over, når man er almindeligt gående. Men når man er gangbesværet, så kan de tre trin, man skal op og ned ad syv gange om dagen bare, fylde det hele. Det er meget lavpraktisk, men det kunne gøre en kæmpe forskel for nogle af vores kursister.

Vi har også snakket meget om, hvor fedt det vil være at få lavet et væksthus i haven, som også kunne fungere som undervisningslokale. Helt egoistisk set ville jeg også gerne bruge pengene på at indrette vores musiklokale."

Hvad ville du lave, hvis du ikke arbejdede på en højskole?

"For et år siden stod vi midt i et forstanderskifte, hvor jeg var en af de eneste lærere på højskolen. På det tidspunkt var vores skole kun ét år gammel, og jeg følte, at vi stod få mennesker og var ret alene. Det var en kort periode, men det var alligevel lidt voldsomt.

Her kan jeg bringe alle mine fagligheder i spil, og jeg kan ikke forestille mig et job, hvor jeg får lov at udfolde mig på samme måde.

Lene Kristiansen, Liselund Højskole 

Der gjorde jeg mig mange overvejelser, om det var værd at blive her. Men jeg kunne virkelig mærke, at der ikke findes noget job, jeg hellere vil end det her. Her kan jeg bringe alle mine fagligheder i spil ,og jeg kan ikke forestille mig et job, hvor jeg får lov at udfolde mig på samme måde, som jeg gør her."

Lene Kristiansen

Lene Kristiansen, 39 år. Uddannet organist og musikpædagog. Har været højskolelærer på Liselund Højskole siden 2020, hvor hun underviser i musik og er kursusleder på diverse ugekurser.

Månedens højskoleportræt

Hver måned interviewer FFD NYT en ansat på en af landets højskoler. Læs deres svar på spørgsmål om højskolelivet.

Andre nyheder

Vil du modtage FFDs nyhedsbrev?

Folkehøjskolernes Forenings nyhedsbrev for dig, der er ansat på en højskole eller har interesse for den politiske, administrative eller pædagogiske proces omkring højskolerne.

  • Det politiske og kommunikative arbejde i FFD
  • Administrative nyheder
  • Nyheder om højskolepædagogik
  • Aktuelle kurser og ledige jobs
  • Historier fra foreningens projekter

Felter med (*) skal udfyldes