Ny forskning: Højskolen er et globalt forandringsfællesskab

Publiceret 25-10-2022

De specialestuderende Lars Heidtmann, Sara Kristensen og Bjørn Strøm har undersøgt højskolen som global størrelse. De svarer her på fire spørgsmål om deres forskning.

"Det er vigtigt at være sig bevidst om det ansigt, højskolen viser udadtil. For det er den højskoleidé, som nysgerrige højskolefolk rundt omkring i verden vil møde og blive inspireret af," fortæller studerende bag nyt speciale om den globale højskolebevægelse. Arkivfoto.

Hvad har I undersøgt?

"Vi har grundlæggende været interesserede i, hvad det vil sige, at højskolen er en global størrelse. Det har den altid været, men i dag er der fornyet interesse for den rolle højskolen kan spille i verden, og højskolen begynder i stigende grad at se udad.

I dag er der fornyet interesse for den rolle højskolen kan spille i verden, og højskolen begynder i stigende grad at se udad.

Lars Heidtmann, Sara Kristensen og Bjørn Strøm, Københavns Universitet

I 2019 afholdtes en global højskole-summit, hvor frøene til det igangværende projekt People’s Future Lab blev sået. Projektet er derfor et oplagt sted at lede efter de idéer og begreber, der i dag bruges, når der tales om en 'global højskole'."

Hvordan gjorde I?

"Specialet står på to ben. Først en fænomenografisk analyse af People’s Future Lab. Her indsamlede vi med hjælp fra Johan Lövgren fra Universitetet i Sørøst-Norge refleksioner fra deltagerne på projektets seminar, der blev afholdt i maj 2022.

Vi udledte en række kernebegreber, der beskriver deltagernes forestillinger og uenigheder det om at drive højskole i en global verden.

Det andet ben har været en begrebshistorisk analyse af begreberne. Vi har benyttet de historiske forestillinger om højskolen, som de fremstår i de forskellige 'højskolen til debat”'-bøger, til at give et historisk perspektiv.

Mens dette ikke giver nogen kontekst for de idéer og traditioner, som højskolen møder rundt omkring i verden, giver det et godt billede af, hvor den danske højskole kommer fra, og hvilket selvbillede, den har i mødet med verden."

Hvad er det vigtigste, I har fundet ud af?

"Det særlige ved den globale højskole er, at den er et globalt forandringsfællesskab. Det er globale udfordringer - som i dette tilfælde klimakrisen - der danner rammen for fællesskabet. Der er ikke på samme måde et kulturelt fællesskab, men man forsøger i stedet at bygge bro ved at fokusere på de udfordringer, vi er fælles om.

Det er globale udfordringer - som i dette tilfælde klimakrisen - der danner rammen for fællesskabet.

Lars Heidtmann, Sara Kristensen og Bjørn Strøm, Københavns Universitet

Men det er ikke specifikt klimakrisen, man samles om. I stedet er det idéen om at gøre en forskel i verden: at handle og forandre. Den specifikke udfordring står ikke i centrum, men mødet mellem mennesker omkring det at gøre en forskel."

Hvordan kan andre højskoler eller højskolebevægelsen bruge den viden?

"Der er en vigtig nuance, som vi gerne vil fremhæve: Den globale højskole, som vi har identificeret den i specialet, er ikke den kerneidé, der dækker over alle højskoler, som eksisterer i verden. Den globale højskole, som vi har set, er i højere grad et ansigt, som den danske højskolebevægelse viser udadtil.

Det er vigtigt at være sig bevidst om det ansigt, højskolen viser udadtil. For det er den højskoleidé, som nysgerrige højskolefolk rundt omkring i verden vil møde og blive inspireret af. Vi har givet et bud på en tendens i højskolens globale tilstedeværelse: at drivkraften i højskoleidéen er at gøre noget ved samfundets udfordringer.

Vores håb er, at vi kan bidrage til højskoledebatten, og at vores bud på den ene eller anden måde, skaber resonans i højskoleverdenen.

Lars Heidtmann, Sara Kristensen og Bjørn Strøm, Københavns Universitet

Vores håb er, at vi kan bidrage til højskoledebatten, og at vores bud på den ene eller anden måde, skaber resonans i højskoleverdenen. At der opstår nye idéer og perspektiver i bevægelsen. At vores speciale bidrager til den levende vekselvirkning mellem højskoleverdenen og den akademiske verden.

For højskolen er en historisk-poetisk skole. Ved at forstå sin egen eksistens kan man gå bevidst ind i fremtiden. Det gælder højskoleeleverne, såvel som højskolebevægelsen.

Læs hele specialet her.

Blå bog

  • Lars Heidtmann (f. 1994), cand.scient.pol fra Københavns Universitet (2022).
  • Sara Johanne Korsholm Kristensen (f. 1995), cand.scient.pol fra Københavns Universitet (2022).
  • Bjørn Strøm (f. 1994), cand.scient.pol fra Københavns Universitet (2022).

Fire spørgsmål til forskeren

Der laves løbende speicialer og større forskning om højskolernes arbejde på skolerne og deres betydning i samfundet. Folkehøjskolernes Forening forsøger i dette format at blive klogere på forskningen gennem fire faste spørgsmål. 

People’s Future Lab

  • FFD samlet 11 danske højskoler og 11 højskoler ude i verden om at udvikle og styrke skoleformens bidrag til bæredygtig omstilling. Med projektet ønsker FFD at bidrage til den folkelige forankring af denne omstilling.
  • Projektet er støttet af Civilsamfund i Udvikling (CISU), som har bevilget 1,5 mio. kr. til et 2-årigt projekt under overskriften "Global Højskoleaktivisme – klimaløsninger lokalt".
  • De deltagende højskoler går sammen om at udvikle et pædagogisk forløb, der danner 300 unge danske forandringsagenter, så de med viden, mod og handlekompetence vil agere for en retfærdig og bæredygtig samfundsudvikling.
  • Højskoleeleverne vil som forandringsagenter drive processen og udvikle lokale bæredygtighedsprojekter i samarbejde med virksomheder, organisationer eller institutioner fra lokalsamfundet.
  • For at engagere den brede offentlighed vil indsatsen kulminere i en stort anlagt festival, hvor de unge forandringsagenter vil præsentere deres projekter og dele deres fælles visioner. Festivalen vil blive åbnet med et særligt program for beslutningstagere og særlige interessenter, herunder uddannelsesinstitutioner og organisationer der arbejder med bæredygtig dannelse og omstilling i Danmark og globalt.

Læs mere om projektet her.