Unge handler bæredygtigt, fravælger bil og køber brugt, konkluderer en undersøgelse, foretaget af Epinion i 2018. De såkaldte Millennials er vokset op med en frygt for klimakrisen, og bæredygtighed bliver til stadighed mere nærværende i de unges bevidsthed og forbrug. 

En tendens, højskolerne også mærker blandt eleverne, der stiller spørgsmål til skolernes praksis omkring bæredygtighed, siger Johannes Schønau, der er bæredygtighedskonsulent i FFD og lærer på Egmont Højskolen.

Samtidig har det høj prioriteret i FFD's strategi, at Folkehøjskolen bliver en stærk, relevant partner i den samfundsmæssige omstilling til bæredygtighed og bidrager med perspektiver og praktiske løsninger.

Derfor er det også relevant, at højskolerne i højere grad inspirerer og motiverer hinanden til at udvikle bæredygtige rutiner, der kan mindske det samlede CO2-aftryk og signalere, at vi er en skoleform, der forholder sig til den globale klimaproblematik - pædagogisk og praktisk.

Tag det første skridt sammen med andre

Højskolernes Bæredygtighedsnetværk er for alle højskoler, der ønsker at arbejde med bæredygtige løsninger i både stor og lille skala. Det gælder alt fra affaldssortering til CO2-venlige studierejser og fagudbud. Og det er aldrig for sent at melde sig på banen for at dele eller indhente erfaringer.

I starten af oktober mødtes netværket, der i skrivende stund består af 35 medlemmer fra knap 15 højskoler, til seminar på Brandbjerg Højskole, hvor pejlemærkerne blev til.

Med besøg af forskerne Gregers Andersen (Københavns Universitet) og Simon Elsborg Nygaard (Aarhus Universitet), blev der blandt andet sat fokus på, hvordan man kan fange de unges interesse for bæredygtighedsproblematikken.