Er svenske højskoler mindre 'højskolede' end de danske?

Skolebesøg med fokus på mangfoldighed

Turen sluttede med et besøg på tre svenske folkehøjskoler, der alle arbejder aktivt med nye målgrupper og mangfoldighed. Heriblandt Kista Folkehögskola, der er den eneste svenske folkehøjskole med en muslimsk profil.

I den forbindelse var Nanna og Katrine fra Højskolernes Ambassadørnetværk inviteret med, da de siden februar har fokuseret på tro og fortællinger i arbejdet med at dele højskoleånden uden for højskolens rammer.

Herunder kan du læse, hvordan de to højskoleambassadører oplevede deres besøg.

Kritik af den danske højskolemodel

Röda Kors Folkhögskola ligger halvgemt på bagsiden af et storcenter i bydelen Skärholmen i Stockholm. Centeret byder med betagende lys julen velkommen i den grå novemberdag. Vi overser nærmest indgangen til højskolen, og havde det ikke været for et 2x2m stort genkendeligt rødt kors på vinduet, var vi gået lige forbi.

Vi skal op på tredje sal. Her bliver vi budt velkommen af rektor. Hun forklarer, at det klassiske billede af Grundtvig, der normalt præger ankomstområdet, for nyligt er blevet skiftet ud med billeder af tidens prominente og stærke kvinder. Med Malalas lidt betuttede smil i ryggen, guides vi ind på et kontor, hvor nuværende elever og to lærere støder til. Der går ikke længe, før snakken går, og kanelbullerne går på omgang.

Flere af eleverne fortæller, at de har valgt et højskoleophold, fordi læreformen er mere fri og fleksibel. Et ophold her, giver dem samtidig mulighed for at søge en videregående uddannelse.

Kan jeg genkende det, de beskriver i oplevelser fra mit eget højskoleophold? Bestemt. Fællesskab, tryghed og frihed. Der er noget, der går igen, selvom koncepterne er forskellige.

Katrine

På Røde Kors Højskolen mener de, at det har betydning for deres succes med at samle grupper af bred diversitet i etnicitet/socioøkonomisk baggrund/alder, at de tilbyder sprogkurser for nyankomne flygtninge samt almen gymnasiel uddannelse.

Marwa, en af eleverne, fortæller, at hun har været væk fra uddannelsessystemet i et stykke tid pga. graviditeter, men nu er hun på Røde Kors Højskolen for at færdiggøre, hvad der svarer til 3.g. Det er fleksibelt og giver hende frihed.

Frihed nævnes af flere af de elever, vi snakker med. De føler sig trygge på skolen. De oplever et nærvær fra lærere - og at eleverne er gode til at støtte op om hinanden. Det ville være meget hårdere at gå på et gymnasium, mener de.

Kan jeg genkende det, de beskriver i oplevelser fra mit eget højskoleophold? Bestemt. Fællesskab, tryghed og frihed. Der er noget, der går igen, selvom koncepterne er forskellige, skriver Katrine.

Eleverne og rektor er kritiske overfor den danske højskolemodel. De synes det er problematisk, at man ikke kan få adgang til højere uddannelser via højskolen. Grundtvig var en revolutionær mand - er det ikke lidt protektionistisk og konservativt, at vi i Danmark står så solidt på, at Højskolen skal eksistere separat fra uddannelsessystemet, spørger de.

Middelklassens børn gøres stærkere og endnu mere kompetente og segregeres blot endnu mere fra minoritetsmiljøerne.

I virkeligheden er det den fornemmelse, man går der fra med. At her bliver der ikke kun uddannet mennesker; her bliver der dannet verdensborgere, der tør gør en forskel

Nanna Dahl

Der er ingen tvivl om, at skolen er tæt forankret i lokalsamfundet. Mange af områdets anden etniske befolkning kommer her for at lære svensk som begyndersprog på kurset ”Folk i Skärholmen”.

Kursusudbuddet spænder vidt og bredt: Alt fra ”Vi i samhället”, et gymnasiekursus, til kurset ”Dokumentär i världen”, hvor eleverne lærer dokumentarismens fortællekunst. At vi er på en Røde Kors Højskole understreges subtilt af små kors rundt omkring.

I øjenfaldene er dog plakaten med teksten ”Röda Korset Folkhögskola – til dig som vill förändra världen – både din egen og andras”. I virkeligheden er det den fornemmelse, man går der fra med. At her bliver der ikke kun uddannet mennesker; her bliver der dannet verdensborgere, der tør gør en forskel.

Den første muslimske højskole i Skandinavien.

Nu går turen videre. På Kista Folkhögskola bliver vi budt velkommen af skolens rektor og vice-rektor samt en af lærerne. Vi brugte en del tid på at tale om, hvordan de svenske højskoler adskiller sig fra de danske. En bemærkelsesværdig forskel er, at man i Sverige kan få adgang til universitetet gennem folkehøjskolen. De udbyder det, der hedder “almenkurser”, som svarer til det, man skal lære i gymnasiet. (Der udbydes også “sær-kurser”, der svarer til den type kurser, der udbydes på de danske højskoler.)

Der gives ikke karakterer, men man får et “omdømme”, en udtalelse, som man kan sende med, når man søger ind på universitetet. Mange svenske højskoler har heller ikke internat, dvs. at man kun er der i dagtimerne. Gør det de svenske højskoler mindre “højskolede”, at der indgår en bedømmelse, og at man ikke bor på skolen? Spørgsmålet meldte sig hos mig, og forskellene, der blev tegnet op, gav også anledning til diskussioner om, hvad det indebærer, at være en højskole, skriver katrine.

Religiøs profil

Skolens religiøse profil afspejler sig i kursusudbuddet men også i indretningen. Der er bl.a. en sal, hvor du kan gå hen og bede, og et rum, hvor du kan vaske dig inden bøn.

Rektor understreger, at det bestemt ikke er alle på skolen, der er troende. Skolen er placeret midt i en forstad til Stockholm i et område, hvor sociale boligbyggerier gemmer sig ved siden af høje moderne betonbygninger. Sveriges Silicon Valley, er det også kendt som pga. områdets IT-industri og -uddannelsesinstitutioner.

Ifølge rektor er mange af skolens elever fra lokalområdet, og de går der, fordi den ligger i et miljø, der er velkendt. På skolen kan du bl.a. læse arabisk og tage en “imamuddannelse”. Det betyder ikke, at du bliver imam - udgangspunktet er, hvordan muslimske værdier kan formidles på en måde, der er afstemt med den svenske kontekst.

Der er fokus på demokrati og viden om Sverige - med alt hvad det indebærer af kultur- og litteraturhistoriske samt politiske studier. En af lærerne fortæller, hvordan der, i kraft af hendes kursus, blev skabt stor interesse for folketingsvalget. Nu laver eleverne egne afstemninger og satser på, hvem der bliver valgt ind.

Skolen er handicap-venlig, og der var flere kørestolsbrugere. Lærerne på skolen har forskellige baggrunde, men langt de fleste i lærergruppen har forældre med anden etnisk baggrund end svensk.

Nanna Røes Dahl er 26 år, studerer religionsvidenskab på Aarhus Universitet og har tidligere gået på Testrup Højskole. Katrine Møller Hansen er 28 år, uddannet psykolog og arbejder nu i Rudersdal kommune. Hun har tidligere gået på Ry Højskole.

Hvad kan vi lære?

Besøgene førte til gode diskussioner om mangfoldighed på de danske højskoler, og om hvorvidt vi kan bruge de svenske eksempler som inspiration til trods for skolernes forskellige vilkår.

Måske kan vi i Danmark lade os inspirere af, hvordan kommunikationsmaterialer, indretning af fællesarealer og sammensætning af personale kan være med til at signalere et ønske om mangfoldighed, mener udviklingskonsulent i FFD, Helle Skovmose:

De danske højskoler kan mere åbent søge at tiltrække en divers målgruppe. At vi formelt er åbne for alle er ikke nok. På de skoler vi besøgte, var mangfoldighed og repræsentation af minoriteter tydelig i alt fra arkitektur, udsmykning, menu og i lærerstaben.

Helle Skovmose

Har du lyst til en samtale eller workshop om mangfoldighed på din egen højskole, er du velkommen til at kontakte Helle Skovmose, der er FFD's konsulent på mangfoldighedsområdet.