Knap 50.000 unge under 25 år har ikke en ungdomsuddannelse, og flere og flere bliver kategoriseret som psykisk sårbare.
Højskolerne har gode erfaringer med at forberede denne gruppe unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og en del af indsatsen består i mentorordningen.
I den samfundsudvikling, vi ser, kommer der mere og mere fokus på at diagnosticere på godt og ondt, så der er meget, man skal kunne navigere i. Begrebet ”sårbare unge” virker til at være stødt stigende, og det er min klare opfattelse, at det er vigtigt, at skolerne kan tilbyde mentorgerningen. Ikke at den skal stå i stedet for de naturlige samtaler og erfaringer, der opstår i kraft af levet liv, men jeg tror, at det er godt for skolerne, at der er nogen, der mødes og sparrer om forskellige samtalemetoder og tilgange til det enkelte menneske.”
Stig Kaufmanas, højskolelærer på Den Rytmiske Højskole, mentor og projektleder i FFD
Alle medarbejdere kan blive mentorer
Mentorgerningen er ikke forbeholdt det pædagogiske personale på højskolen. Eksempelvis er Eva Nørgaard Jensen fra Uldum Højskole kontorleder og skolens eneste uddannede mentor. Hun har været med lige fra starten og finder rollen meningsfuld og vigtig:
”En af vores fornemste opgaver er at få afmystificeret nogle af de ting omkring uddannelse og arbejdsliv, som de her unge oplever som uoverskuelige. Mentorforløbet skaber et rum, hvor der er tid til at tage de snakke og give dem ro og tro på, at de nok skal nå det", siger hun.
Selvom Eva oplever, at nogle af de unge helst vil være fri for at være på højskole med mentor, kan forløbene altid formes, så samtalerne tager udgangspunkt i den enkeltes situation og behov:
Jeg snakker med dem om alt muligt – lige fra hvordan hverdagen fungerer til, hvad de skal efter deres uddannelse. Men også generelt om, hvordan det er at være ung, og det pres, der ligger på dem. Jeg synes, de er gode til at profitere af samtalerne på hver deres måde, så det er meget forskelligt, hvad de bruger mig til og får ud af det.
Eva Nørgaard Jensen, kontorleder på Uldum Højskole
Af samme årsag har uddannelsesforløbet været vigtigt, fortæller Eva, der føler sig rustet til at støtte de unge, som kan være udfordret på mange forskellige områder:
”Det gode ved mentoruddannelsen er, at den giver os nogle redskaber og et indblik i en verden, som vi ikke altid kender til. Vi bliver klædt på til håndtere samtaler med forskellige grader af sårbare unge, så mentorforløbet tager udgangspunkt i de individuelle udfordringer, de hver især står i. Der er ikke to unge, der er ens. Det er det, som gør det så spændende og udfordrende at være mentor", siger hun.
Mentorkursus som led i efteruddannelse
På baggrund af de tre dages mentorkursus, kan man vælge at få et kursusbevis eller tage en afsluttende eksamen på VIA University College (VIA), der udløser 5 ECTS point. Det åbner samtidig muligheden for at fortsætte på diplomuddannelsen i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning, hvis man ønsker at bygge videre.
Den chance lod Stig Kaufmanas fra Den Rytmiske Højskole ikke passere, og mentorkurset blev for ham starten på en diplomuddannelse i Projektledelse og Organisationsudvikling.
Stig er musiker, autodidakt og har ikke gennemført en formel uddannelse siden gymnasiet. Efter at have deltaget i FFD's mentorkursus og taget den afsluttende eksamen, blev han realkompetencevurderet, som det hedder, når man ikke har en adgangsgivende uddannelse med sig på papiret. Og mange års alsidig erfaring fra højskoleverdenen kvalificerede ham til et optag på UCC (Carlsberg Campus), hvor han frit kunne vælge en diplomuddannelse.
Overbygningen har, ifølge Stig, givet et værdifuldt perspektiv på den højskolepraksis, som vejledningensdimensionen er en naturlig og nødvendig del af:
Jeg har været højskolelærer siden ’99, og man opdager hurtigt, at højskolegerningen indeholder meget mere end bare faglighed. I virkeligheden tror jeg, de fleste ansatte på højskolerne deltager i vejledning af de unge i et eller andet omfang. Om det er chefpedellen, læreren eller køkkendamen kan de bidrage med det, jeg kalder ”levet liv”, og det synes jeg er en vigtig faktor at huske på, når man arbejder på en højskole. Derfor har det også været fantastisk at kunne kvalificere mig yderligere på dette område i kraft af mentoruddannelsen.
Stig Kaufmanas, højskolelærer på Den Rytmiske Højskole
Foruden diplomuddannelsen, har FFD's mentorkursus bidraget med nogle konkrete værktøjer, som Stig og hans mentor-kolleger på højskolen nyder godt af i den daglige sparring omkring vejledningen af de unge:
”Mentoruddannelsen har givet mig nogle samtaleredskaber og -metoder, som jeg kan bringe i spil sammen med mine erfaringer fra mange år med højskolelivet som arbejdsplads. Det har været meget givende. Og så er mødet med kollegaer fra andre skoler altid meget frugtbart – det slår aldrig fejl," slutter han.