Stærk opbakning fra forstanderforsamlingen

Publiceret 28-11-2015

Talstærkt fremmøde på forstandermøde hvor besparelser og charter for arbejdstid var dominerende emner.

Landets forstandere var samlet i Middelfart for at drøfte højskolernes situation.

Danmark har brug for højskolerne

På programmet var udfordringerne i form af kommende besparelser og nye regler for løn- og ansættelse for forstandere og lærere. På mødet var der bred opbakning til den offensive linje, som FFD's bestyrelse har lagt i forhold til besparelserne i de kommende år under overskriften "Danmark har brug for højskolerne".

Løn og ansættelse

Under drøftelserne af løn og ansættelse var der opbakning til, at skoleformen selv fastsætter en øvre grænse for det undervisningstimetal, som den enkelte lærer skal læse som årsnorm, når nu der ikke fremover vil være en central fastsat norm.

Charter on arbejdstid

I de næste måneder vil arbejdet med at udarbejde et "charter" om arbejdstid mv. fortsætte. Det er med stærk opbakning fra forstanderforsamlingen, at foreningen kan fortsætte sit arbejde i den kommende tid.