Var Folkemødet folkeligt nok?

Publiceret 22-06-2015

Staten bør sponsorere civilsamfundet mere

Af Lisbeth Trinskjær, formand (FFD) og Niels Glahn, generalsekretær (FFD)

Denne artikel er bragt som Kronik i Kristelig Dagblad den 22. 06.15

OVER 100.000 DELTOG i årets Folkemøde på Bornholm, som sædvanen tro indeholdt debat, festligt og folkeligt samvær og sol over Allinge.

Evalueringen af årets Folkemøde stod i sidste uge i skyggen af valget, men det blev set med højskoleøjne en succes, både kvantitativt og kvalitativt.

Og med så mange deltagere, over 2000 arrangementer og med tæt trængsel i gader og stræder kan der nok ikke presses mere ind i de eksisterende rammer.

Det folkeoplysende vs det kommercielle

Op til og under mødet har der været debat om, hvorvidt Folkemødet synes på vej til at blive skævvredet til fordel for dem, der kan betale for de bedste pladser og få den bedste promovering på storskærme, aviser og andre medier, sådan at vi bør bekymre os over, om det demokratiske og folkeoplysende sigte fortrænges til fordel for mere kommercielle interesser.

Lad os med det samme sige, at det ikke er hovedindtrykket efter årets møde, men at vi kan se, at det er en diskussion værd, hvad man skal stille op, når der kommer endnu mere pres på for at markere sig som arrangør.

EN SÅDAN DISKUSSION må tages på baggrund af formålet med Folkemødet, som blandt andet er at understøtte den demokratiske dialog og skabe ramme for møder med og mellem beslutningstagerne på alle de politiske niveauer og i interesseorganisationer.

Det fremgår desuden af principperne bag mødet, at der skal være lige adgang for deltagelse for både lovlige organisationer, foreninger, virksomheder med videre og for øvrige deltagere i mødet.

Fuldstændig i tråd med principperne bag ordinær folkeoplysning og i tråd med den dobbelte demokratimodel, hvor ikke kun en valghandling, men dialogen mellem stat og civilsamfund er helt central for vores fællesskab.

Så længe man altså holder sig inden for formålet, er alle velkomne som både arrangør og deltager. Og så længe at adgangen er lige for alle, så er der grobund for den demokratiske dialog.

Overholdes formålet så? Understøttes den demokratiske dialog, og skabes der møder på forskellige niveauer? Ja, generelt set. Men det er jo ikke arrangørernes ansvar, men vores - deltagernes - eget ansvar og forpligtelse.

Er der lige adgang for alle

Er der så fuldt ud lige adgang for alle? Det kan for os at se diskuteres, når der indføres særlige aftaler, hvor sponsorer kan købe sig til gode pladser og særlig synlighed, sådan at de kapitalstærke organisationer bliver bedre placeret.

Herudover er priserne steget for teltplads og forsyningspakker, og endelig har vi hørt, at man kan betale sig til en plads i en paneldebat.

Og i år var der endnu flere balloner, kasketter, bolsjer, morgenbrød, gratis øl og vand til at lokke indenfor med. Endelig er der dukket flere og flere lukkede arrangementer og fester op.

Staten bør sponsorere civilsamfundet mere

ALT DETTE LÆGGER et pres på de mindre og mellemstore organisationer, som må overveje at skære kerneaktiviteter bort for at få råd til at deltage.

Det vil være ærgerligt, hvis dialogen mellem stat, politikere og civilsamfund lige så langsomt forsvinder, og det overraskende nye svinder ind i takt med, at de pengestærke får en mere fremtrædende plads til dialog på bekostning af civilsamfundsorganisationerne.

Vi skal derfor komme med et konkret forslag. Som nævnt finder vi, at hele Folkemødets formål og afvikling i høj grad er folkeoplysning.

Og i Danmark har vi god tradition for, at staten støtter folkeoplysende aktiviteter, ligesom Folketinget afsætter midler til lejlighedsvise fejringer som for eksempel grundlovsjubilæet i år.

Vi skal derfor foreslå, at Folketinget for at sikre mangfoldighed og dialog afsætter et passende millionbeløb årligt til Folkemødet som en form for sponsorat på vegne af mindre civilsamfundsorganisationer, folkeoplysende foreninger og organisationer.

Herved kan vi få plads og rum på lige fod med kommercielle virksomheder og pengestærke brancheorganisationer, ligesom dette beløb kunne sikre, at ungdomscampen bevares og opdateres med ordentlige faciliteter, så de mange unge, herunder nuværende og tidligere højskoleelever, fortsat vil finde det attraktivt at tage turen til Bornholm.

Med en sådan bevilling vil Folkemødet fortsat kunne leve op til sit formål og lige adgang for alle være sikret.

Sikre mangfoldighed og dialog

Vi foreslår, at Folketinget for at sikre mangfoldighed og dialog afsætter et passende millionbeløb årligt til Folkemødet som en form for sponsorat på vegne af mindre civilsamfundsorganisationer, folkeoplysende foreninger og organisationer.