Højskolerne på TikTok

Brandet Højskolerne er kommet på TikTok. Læs foreningens TikTok-strategi og overvejelser og bliv klogere på, hvordan din skole kan bidrage til profilen.

TikTok-strategi

TikTok er de unges legeplads, og Højskolerne skal lege med. Formålet med Højskolerne tilstedeværelse på TikTok er at gøre de (yngste) unge klogere på højskolelivet, så de en dag selv får lyst til at tjekke ind på en højskole.

Rammen for profilen er: ”Alt det du ikke vidste om højskole💡”

Læs hele TikTok-strategien

Se profilen på TikTok

 

Indholdskategorier

Profilen arbejder med 5 forskellige indholdskategorier.  

1. FAG 📚

Vi viser dig de flotte, skæv, skøre, vilde og inspirerende fag. Det vidste du ikke, at du kunne lære på højskole.

2. INFO 💡

Hvad skal du ha’ med på højskole? Koster det ikke 100.000? Og er det et krav, at man kan synge? Bare rolig, vi skal nok give dig al den højskoleviden, du har brug for.

3. TIKTOK 🤣

Højskole content, der får selv den tørreste forstander til at trække på smilebåndet. Højskole memes, trends og pranks. Så sjov viste du ikke, at højskole kan være. 

4. FEELS 💖

Højskole skal føles. Og gerne mange følelser på samme tid. Vi viser dig alt det smukke, fantastiske og tårefremkaldende, der sker på skolerne. Sådan viste du ikke, at højskole kunne føles.

5. OUTFIT 🕺

Vi viser rundt i højskolegarderoben. Alt fra plyssede hjemmesko til gakkede festkostumer. Glem alt om mølbefængte højskolesweatere i gedeuld. Højskole er udklædning og fashion på speed.

 

Bidrag til profilen og hjælp med at gøre højskoleindhold viralt

Alle skoler opfordres til:

  • Konsekvent at bruge #højskole
  • Kommentere hinandens indhold ofte
  • Bruge tag og repost funktionen flittigt
  • Opfordre eleverne til at gøre det samme

Foreningen vil i videst muligt omfang overvåge #højskole samt skolernes TikTok-profiler. Alle skoler er velkomne til at gøre foreningens redaktør opmærksom på indhold, der kan bruges på profilen, ligesom de skoler, der ikke på TikTok, kan sende indhold direkte til redaktøren.

Redaktøren vurderer om indholdet matcher profilens form, stil, tone og indholdskategorier og sikrer samtidig, at der ikke er en overrepræsentation af forskellige skoler, højskoletyper og indholdskategorier.

Emil Hamer Boisen
Webredaktør
Kommunikation

Hjemmeside, kursusdatabase, annoncering på socialemedier og support.