Kendskabsundersøgelse

• De fleste har hørt om eller kender til højskoler. 33% kender højskoler ”godt” eller ”nogenlunde”, og 12 % har været højskoleelever selv. 10% kender ikke til højskoler, og klart flest har kun ”hørt om” højskoler, nemlig 42%. Ifølge Gallups vurdering viser det, at kendskabet er ok, men ikke imponerende. Viden om, hvad en højskole egentligt er, er det, der mangler.
• De unge mellem 18-35 år kender mest til højskoler med kun 5%, som ikke kender til højskoler. Dog er der stadig 44%, som kun har ”hørt om” højskoler. Ift. de helt unge, så er kendskabet bedre blandt de 20-24-årige end blandt de 15-19-årige.
• Vælgere i ”Rød Blok” kender bedst til højskoler, især RV, Ø, SF og Å vælgere, men konservative vælgere er også blandt dem, som kender mest til højskoler (OBS. Forbehold for stor statistisk usikkerhed).
• Folk, der bor i Nordjylland, skiller sig ud ved at kende mindst til højskoler, da 20% ikke kender højskoler, dette tal er mellem 7 og 10% for de øvrige landsdele.
• Kendskab til højskoler er størst blandt folk med en videregående uddannelse eller en almengymnasial/erhversgymnasial uddannelse og klart lavest blandt folk med en grundskole og erhvervsskole som uddannelse.

• 20% har lyst til at tage et højskoleophold, og 33% har måske lyst, men 42% har ikke lyst. Her er der flere kvinder, som har lyst. Ifølge Gallup er det et udtryk for, at rigtigt mange danskere har lyst til et højskoleophold. Det er et bevis på, at vi har en befolkning, som gerne vil lære noget nyt, men så er der en masse praktiske grunde til, at man ikke gør det. Det er interessant, at det er gennem hele livet, man har lyst til det.
• Hyppigste årsager, til at man ikke vil tage et højskoleophold, er: Manglende tid, ens familiesituation, høj alder og at man ikke interesserer sig for det. Der er et mindretal, som ikke gør det, fordi man ikke ved, hvad det er, at det ikke siger en noget, at man hellere vil rejse, og at det er for socialt. Meget få nævner penge og økonomi som en årsag.
• Ift. uddannelsesbaggrunde er der klart flest med en grundskoleuddannelse, som ikke vil tage et højskoleophold, 50%, og klart færrest, som har en videregående uddannelse, 34%.
• Ift. økonomiske forhold, så er det i gruppen med lavest indkomst, hvor der er flest, som ikke vil tage et højskoleophold, 46%, og dem med højest indkomst, 45%. For dem med mellemindkomst er det 38%, som svarer nej til et højskoleophold (OBS. Høj statistisk usikkerhed).
• Fællesskab, samvær, læring, fordybelse og undervisning topper som buzzwords ift., hvad man forbinder med højskole, og hvad man tror, man laver på en højskole.
• De udsagn, som folk mener passer bedst til højskoler er, at de er personligt udviklende (67%), og at de skaber stærke fællesskaber (49%).
• De fleste er enige i, at det kvalificerer eleverne fagligt, og at de forbereder unge til videre studier.
• Der er størst interesse i fagretninger indenfor sundhed, livsstil og personlig udvikling (46%) efterfulgt af medier, samfund politik og rejser (36%) og kunst og kreative fag (35%).
• De unge mellem 15 og 24 år har andre fagretninger, som de ville foretrække sammenlignet med hele befolkningen. Idræt, sport og gymnastik topper med 36 % og efterfølges af kunst og de kreative fag med 32%.

Hvad bidrager højskolen til?

• Klart flest af dem, som har været på højskole, har været på lange kurser (+2 måneder), nemlig 80% - heraf 23% på +7 måneder - og ”kun” 20% på kurser under 8 uger.
• De fleste danskere har generelt hørt om højskoler gennem venner og bekendte (54%) og familie (38%). 10% har gennem sociale medier og 11% gennem katalogerne.
• 61% af de unge mellem 15 og 24 år har hørt om højskoleophold gennem venner og bekendte. Det er lidt mere end for hele befolkningen (54%). Kendskab via de sociale medier er også markant højere blandt de unge end for befolkningen som helhed (29% mod 10%).  Og så er der selvsagt væsentlig flere som har fået info om højskolerne via studievejleder (11%), højskolebesøg (13%) og oplæg på deres skole om højskole (7%).