Effekten af et højskoleophold på uddannelse

Højskolerne har fået lavet en rapport i 2023, der fremviser en markant effekt af et højskoleophold i forhold til uddannelse.

En omfattende analyse med udtræk fra Danmarks Statistik viser markante effekter af højskoleophold for unge i forhold til uddannelse.

Der er primært fire centrale fund i rapporten:

  1. Unge, der tager på højskole, påbegynder i højere grad uddannelse end lignende unge
  2. Unge, der tager på højskole, gennemfører i højere grad uddannelse end lignende unge
  3. Unge, der tager på højskole efter at have afbrudt en ungdomsuddannelse, øger deres chancer for at vende tilbage til ungdomsuddannelse. Dette gælder især i forhold til tilbagevenden til en erhvervsuddannelse.
  4. Unge, der tager på højskole og starter på videregående uddannelse, øger deres chancer for at gennemføre deres uddannelse

Baggrund for undersøgelsen

45.000 unge er hverken i uddannelse eller job. Det er mange unge mennesker, der står på kanten af samfundet.
Et højskoleophold kan være en mulighed for en del af de unge, hvor de kan få et tilbud med en god balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold, som kan forberede dem til videre uddannelse.

Der er ca. 75 folkehøjskoler i Danmark. Alle har de det til fælles, at de er sat i verden for at bevare og udvikle et velfungerende og stærkt demokrati og styrke det folkelige engagement.
Højskolerne arbejder med andre ord med almen dannelse. På trods af at videre uddannelse ikke er en del af højskolernes primære formål, er højskolerne også et sted at forberede sig til en uddannelse. Højskolen indeholder mange af de virkemidler, som øger uddannelsesparathed.

Med et stærkt fokus på læring får elever på højskoler, tid til fordybelse i netop deres interesse. Elever beskæftiger sig med noget, der er meningsfyldt på højskolerne. I og med at eleverne bor på skolen, får de god mulighed for at skabe relationer til andre unge, og de får en tæt kontakt til lærere, der kan hjælpe dem med at opbygge troen på egne evner. Det er også en del af højskolerne forpligtelse at tilbyde uddannelses- og erhvervsvejledning. Derfor er højskole også en vigtigt brik i forhold til brobygning fra ingen uddannelse til uddannelse og fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse.

Læs hele rapporten her - 40 sider (pdf)

Se rapport fra 2013 med lignende fund - 34 sider (pdf)

Andel der har påbegyndt et studie efter et højskoleophold

Andel der har gennemført en kompetencegivende uddannelse efter 6 år

Tilbagevenden fra afbrudt erhvervsuddannelse

Andel der starter på uddannelse, for unge med tidligere afbrudt ungdomsuddannelse