Emneord

'Emneord' tilføjes til det enkelte kursus og er et vigtigt element i kursussøgningen. Emneord hjælper med at booste kurser i søgningen og lader brugerne filtrere på baggrund af interesse.

Tilføj emneord til kurser

Når du opretter et kursus i Højskolebasen, skal du tilføje emneord. Du kan vælge mellem 190 forskellige emneord. Lange kurser vil typisk have mange emneord tilknyttet, mens korte vil have væsentligt færre.

Emneordene er inddelt i 8 faggrupper, og du kan søge i alle emneordene, inden du tilføjer dem.

Du må kun tilføje emneord, som er dækkende for kurset, og der skal være overensstemmelse mellem de valgte emneord og kursusbeskrivelsen på jeres egen hjemmeside. Du må altså ikke tilføje emneord, som ikke allerede fremgår på skolens egen hjemmeside.

 

Filtrering og boost

Emneordene har to funktioner.

  • Brugerne kan via filteret 'Hvad er dine interesser' benytte emneordene til at filtrere deres søgning.
  • Hvis en bruger benytter et søgeord, der er identisk med et emneord, bliver kurset boostet i søgeresultaterne.

Du skal derfor altid sikre dig, at du har fået sat de korrekte emneord på, så kurset bliver boostet og kommer med i filtreringen. Det er eksempelvis ikke særlig hensigtsmæssigt at glemme emneordene 'Journalistik' eller 'Forberedelse til Journalisthøjskole', hvis kurset henvender sig til unge med en drøm om at blive journalist. 

Emneordene er altså en vigtig brik i søgeoptimering. Men det er stadig mindst lige så vigtigt, at kernefag, linjefag og andre vigtige begreber står i kursusbeskrivelsen.

Husk, at hvis din højskole tilbyder et fag, som kun få andre højskoler har, vil det rangere højt i søgningen, når brugerne søger specifikt efter ordet. Der er fx meget få skoler, der har skydning eller arkæologi. En søgning på disse ord, vil give skolen ekstra relevans og en god placering i søgeresultaterne.

Læs guiden: 8 råd til at blive fundet i søgningen

 

Særlige emneord til filtreringer

Nogle emneord er ekstra vigtige, da de bliver brugt til en række specifikke filtreringer.

  • "Forberedelse til X" er en gruppe bestående af 10 forskellige emneord, der angiver en uddannelsesretning. Eksempelvis "Forberedelse til Politiuddannelsen", eller "Forberedelse til ungdomsuddannelser". Du kan se dem alle her
  • "Engelsksproget undervisning" skal tilføjes, hvis undervisningssproget (eller dele af det) er engelsk. Dette er særligt vigtigt, hvis du vil fange internationale elever i den engelske søgning. 
  • "Rejser (over 2 uger)" bør tilføjes til lange kurser, der indeholder studieture. 

 

Foreslå nye ord

Du er altid velkommen til at foreslå nye emneord. Kontakt Emil Hamer Boisen på ehb@ffd.dk og argumenter for, hvorfor et ord bør være et emneord.

Grundkriterierne er:

  • at det skal være et ord som mindst 1 skole vil gøre til kernefag
  • at det ikke kan dækkes af et eksisterende emneord
  • at der er mindst 3 skoler, der vil vælge det til kurser
  • at det ikke er for smalt - fx ikonmaleri