Filer

Under 'Filer' kan du uploade logo, topbillede, skolebilleder og kataloger. De anbefalede formater er: Logo 300 px bredt og maks 300 px højt. Topbillede 1350 x 225 px. Skolebilleder 1280 x 720 px.

Upload og erstat

På alle felter under 'Filer' uploader du ved at klikke på den grå kasse med et plus i. Hvidt kryds betyder, at der ikke er uploadet en fil. Hvis der er en fil, vises enten billedet eller en hvid boks, som vist herunder. Bemærk, der dukker en slet-knap op, når du har uploadet filen.

 

Topbillede

Topbilledet funger bedst i formatet 1350 x 225 pixel. Det kan være svært at finde ét billede, der passer til formatet. Du er derfor velkommen til at sammensætte topbilledet af flere billeder. Her er to eksempler.

 

Logo

Logo skal være 300 px bred og maks 300 px og gerne i rundt format. Designeren har opfordret til at efterligne logovisning på sociale medier, hvor det ofte er rundt.

Kataloger

Hvis I har kataloger, kan de uploades som pdf'er. Der er både mulighed for at uploade et katalog for korte kurser og et for lange. Har du uploadet en fil, vises der et link under 'Hent højskolens kataloger' på skolesiden. Har du ikke uploadet en fil, vises linket ikke. Husk at skifte katalogerne efterhånden som I opdaterer dem.

Skolebilleder

Højskolen kan uploade 5 billeder, som automatisk sættes ind i en slider på skolesiden. Slideren placeres lige under resuméfeltet. Billederne skal være 1280 x 720 px for at fungere optimalt.

Har du lagt et link ind til en YouTube- eller Vimeofilm, så vil videoen i stedet blive placeret under 'Resumé'-feltet, og slideren flytter ned under feltet 'Praktiske oplysninger'.

Vi anbefaler, at du bruger skolebilleder til at vise livet på skolen. Husk på, at du også kan indsætte billeder i feltet 'Om skolen'.