To do

Vi har importeret alle data fra gamle systemer. Du kan i princippet nøjes med at skrive et resume og sørge for, at skolens beskrivelser er under 1200 tegn, så kan visningen af højskolen virke. På kurser er alt importeret, så der kan du i princippet også nøjes med at korrekturlæse. MEN vi anbefaler selvfølgelig, at I kigger på de nye visninger og skaber indhold, der passer til.

Den nye højskolebase og søgning gik i luften den 18. juni.  Her er den vejledning vi sendte ud forud for åbningen. 

Need to do

Hvis du har meget travlt skal du kaste dig over disse feltet

Resumé - det er topfeltet på en skolevisning  

Reducer beskrivelserne til 1200 tegn

Reducer kursustitler til 100 tegn

Vi har importeret alle data, men inden vi går i luften, begrænser vi antallet af tegn. Vi klipper altså de tegn, som står ud over begrænsningen på 1200 tegn. Det er specielt vigtigt at felterne med højskolens beskrivelse er maks 1200 tegn. Der kan maks være 50 tegn i en kursustitel (tidligere var der ingen grænse) og 700 tegn i kursusbeskrivelsen (tidligere var det 650) Brug fx en online tæller af karakterer. Word har også en tæller.

Her har du alle grænserne:

  • Om skolen, Fag og emner, Praktiske oplysninger - maks 1200 tegn
  • Resume - maks 350 tegn
  • Alle noter - maks 250 tegn
    (Information om priser, Information om rejser, Information om elevpladser, Børn med på lange kurser, Handicapfaciliteter, Konference- og udlejningsfaciliteter, Særlig diæter.)
  • Kursustitler maks 100 tegn
  • Kursusbeskrivelser maks 650 tegn

Vi har importeret alle data fra de gamle systemer og stikprøvetestet. Der har vi endnu ikke fundet fejl. Men tjek gerne, at jeres skolepræsentation og kurser er kommet godt med. 

Nice to do

Vi anbefaler selvfølgelig, at I gennemgår jeres informationer. Selvom mange informationer er de samme som før, så er opbygningen ny, og der er kommet nye felter til. Så når du får bedre tid, anbefaler vi:

Skriv højskolens beskrivelse igennem

Der er nyt stylesheet og ny opbygning af højskolepræsentationen - så giv den gerne en gang lak. Skriv med klassisk SEO optimering for øje. Vi har en række værktøjer til at vurdere ords relevans i søgningen. Men husk, det vigtigste er altid at skrive en god tekst rettet mod brugeren.

Udfyld nye noter om særlig diæter, rejser, priser og elevpladser

Vi har på baggrund af workshop og test oprettet nye felter: Særlig diæter, rejser, priser og information om elevpladser. Fra det gamle system har vi Konference- og udlejningsfaciliteter, handicapfaciliteter, børn med på lange kurser. Målet er at noter skal gøre det lettere for en bruger at sammenligne skoler.

Ret topbilledet, logo og føj fem skolebilleder til skolens profil

Topbilledet er blevet større og er skolens primære grafiske præsentstion. I bunden af skolens præsentation er der plads til 5 faste billeder, og logoet er blevet lidt større. Selvom billederne fra det gamle site kan fungere, vil det være optimalt at oploade nye billede, der er optimeret til rammen.

Brug billeder til at give en idé om hvilke fag og oplevelser, man kan finde på jeres skole. Meget gerne billeder I bruger på jeres egen side, så der er genkendelse ved et klik fra hojskolerne.dk til skolens side. Brugervenlighedseksperten Gerry MacGovern har engang analyseret, at brugere ikke er meget interesserede i mursten, når de skal finde et universitet - de vil se studiemiljø, katiner, campus m.m. - måske gælder det samme for højskoler!

Skriv en engelsk tekst både på højskolens side og på kurser

Hvis der er mulighed for at deltage, hvis man ikke taler dansk eller har svært ved dansk, så skriv en tekst på engelsk. Det er nyt, at den engelske søgning bliver lige så stor som den danske. Det er kun kurser og skoler, som har skrevet noget på engelsk, der præsenteres.

Sæt billeder på kurserne

Du har selvfølgelig skrevet den perfekte tekst, men nu har du også mulighed for at lægge et billede på kursusbeskrivelsen.

Vælg emneord

Vi har justeret emneordene, så det er en god ide at se, om nye ord kunne gøres til kernefag, og om kurserne stadig har de rigtig emneord.