Guide: Udvikling af samværspolitik

Hvad og hvordan

En samværspolitik beskriver regler og ram­mer for samvær i et fællesskab, og har til formål at forebygge seksuelle krænkelser og uønsket seksuel opmærksomhed. Den gælder for alle på skolen, både ansatte og elever (herudover kan emnet også behandles særskilt for ansatte i medarbejderhåndbogen, se mere her). En samværspolitik formulerer fælles regler og retningslinjer for, hvad godt samvær er på højskolen, og hvordan man for­holder sig, de overskrides. En samværspolitik skal være let tilgængelig og et dokument, alle er bekendt med indholdet af. Se mere under “Implementering og justering”.

Formålet med at have en samværspolitik flug­ter med højskolens overordnede formål om at undersøge vilkårene for at være til og være sammen. Det giver derfor samværspolitikken mening og substans, når den udvikles som en forlængelse af både højskolebevægelsens frihedsideal og af den enkelte skoles værdi-grundlag. Højskoler er frie, men en betingelse for frihed er ansvar, og at man tager hensyn til hinanden. Udvikling af en samværspolitik kan på den måde også fungere som en anledning til at genbesøge værdigrundlaget og dets be­tydning og lade det sætte et konkret aftryk.

Det er ledelsen, der “ejer” og er afsender på samværspolitikken. Den bør dog altid drøftes af elever og ansatte i samråd, da der er tale om fælles spilleregler på skolen. Det sikrer også et ejerskab, og at samværspolitikken bliver udbredt på skolen. Se mere under “Im­plementering og justering”.

Samværspolitik i en pædagogisk ramme

FFD anbefaler at sætte dialogen om samvær ind i en pædagogisk ramme, så den hænger sammen med samtaler om elevers og perso­nales generelle adfærd på skolen. Hensigten er at skabe synlighed, tydelighed, en fælles forståelse og et ejerskab af samværspolitik­ken. Det vil også bidrage til, at samværspo­litikken hænger sammen med skolens øvrige grundlag.

Processen vil variere fra skole til skole, men en inspiration til overvejelse og frem­gangsmåde kan være:

• Tag en drøftelse af skolens værdigrundlag, hvordan det forstås af skolens personale og efterfølgende, hvordan det forstås af eleverne, og hvilken adfærd elever og an­satte vil bestræbe sig på i dagligdagen for at støtte op om skolens værdier.
• Start i personalegruppen, og viderefør den, når eleverne starter.
• Start en elevproces med individuel reflek­sion ud fra spørgsmål som fx:
  • Hvornår føler du dig tryg i et fællesskab?
  • Hvad kan du selv gøre for at være med til at skabe et trygt fællesskab ol.?
  • Lad evt. eleverne give stikord i en anonym postkasse. Stikordene samles sammen, og de gennemgående temaer og dilem­maer tages med til fx et bo-gruppemøde, til videre drøftelse og til sidst til drøftelse på fællessamling o.l.

Guide: Udviklingen af en samværspolitik

I kan overveje, om det skal formuleres direk­te i samværspolitikken, at håndteringen af krænkelser altid tager udgangspunkt i den subjektive oplevelse. Dette vil være i overens­stemmelse med Arbejdstilsynets vejledning om mobning og chikane fra 2002, som læg­ger vægt på, at det er “vigtigt at tage udgangs­punkt i personens opfattelse af de handlinger, som vedkommende udsættes for”.

Hvad er godt samvær hos os?

Det kan være svært at definere konkret, hvad godt samvær er – og hvad det ikke er. Prøv at blive så konkret som muligt. Samværspo­litikken kan fx tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvad er vores nuværende erfaringer? Hvad fungerer godt? Det kan også være elevers erfaringer fra andre sammenhænge og an­sattes erfaringer fra tidligere hold.
• Hvad forstår vi ved en krænkelse og en grænseoverskridende handling? Hvornår er det to forskellige ting? Hvornår er det det samme?
• Hvilken betydning har det, at samværspo­litikken omfatter både ansatte og elever på skolen?
• Hvordan vil vi gøre opmærksom på, hvor vores grænser går?
• Hvordan vil vi feste sammen?
• Hvad er en digital krænkelse, og hvornår rækker den ud over højskoleregi?

Implementering og justering

Det er oplagt at sætte samværspolitik på som et punkt i introduktionsugen på højskolen. Man kan evt. tage udgangspunkt i den samværspolitik, som det forgange hold har formuleret. Det kan også give mening at tage samværspolitikken op til fælles evaluering og evt. genforhandling et par måneder inde i højskoleopholdet. Her vil eleverne kunne bidrage mere frit efter at have lært hinanden og de ansatte bedre at kende og mere kritisk og konstruktivt, da de nu deltager i dialogen på et fælles erfaringsgrundlag.

Man kan som skole overveje, om samværspolitikken skal lægges ud på hjemmesiden. Det vil afspejle, at rammer for samvær bliver taget alvorligt, og at skolen tager ansvar for disse rammer – sammen med eleverne. Det vil også kunne skabe en form for forventningsafstemning hos kommende elever, at de kan orientere sig i den gældende politik for samvær. Den bør så også blive taget frem til fælles drøftelse som en del af introduktionen til højskolen.