Guide: Håndtering af henvendelser om krænkelser

På denne side kan du læse FFD's guide til håndtering af henvendelser om krænkelser. Guiden er udviklet med henblik på at styrke beredskabet på højskoler.

Download guiden som PDF

(Du finder guiden til håndtering af henvendelser om krænkelser på side 8 i PDF'en.)

Samtaleguide

Denne guide kan danne udgangspunkt for samtalen med en elev, der henvender sig med en krænkelse. Den anvendes bedst i sammenhæng med en samværspolitik og/eller reglerne for samvær med elever i medarbejderhåndbogen.

Inden samtalen går i gang, så overvej evt. følgende:

  • Har eleven taget fat i den rette person?
  • Befinder I jer et rart og uforstyrret sted? Har I mulighed for at finde jer sådan et sted?
  • Har I god tid til at have samtalen? Kan den evt. skydes, hvis der ikke er ordentlig tid?
  • Vil eleven have en tryghedsperson med – en ven eller veninde?
  • Hvis der bliver brug for, at du som ansat har en ekstra ansat med til samtalen, ved du så, hvem du kan henvende dig til?

Start samtalen:

  • “Hvad vil du gerne snakke om?”

Anerkend oplevelsen fra elevens perspektiv:

  • “Det lyder ikke rart.”

Anerkend initiativet til at fortælle om hændelsen:

  • “Det er godt gjort, du deler det med mig.”

Aftal, at samtalen går i denne retning:

  • “Er det ok at jeg stiller dig nogle spørgsmål om hændelsen?”

Få bedre indsigt:

  • “Hvad skete der?”
  • “Prøv at beskrive din sindstilstand lige nu, hvis du kan.”
  • “Hvad ville du ønske, der var sket i stedet for?”

Undersøg elevens behov:

  • “Hvad kunne være hjælpsomt for dig lige nu og her?”
  • “Hvad håber du på at få ud af vores samtale?”

Bekræft, at du forstår behovet:

  • “Så det, vi to skal finde ud af nu, er ...”

Aftal, at samtalen går i denne retning:

  • "Jeg tænker, vi skal finde ud af, hvad der skal ske herfra. Er du enig med mig i det?”

Ved hændelser, hvor en elev er blevet krænket af en anden elev:

Inddrag skolens samværspolitik:

  • “Oplever du det som et brud på vores aftale om godt samvær?”
  • ”Jeg hører det, du fortæller som et brud på vores aftale om godt samvær. Er det også din oplevelse?”

Hvis der er sket et brud på samværspolitikken, så gennemgå muligheder og forpligtelser:

  • “Det, vi nu kan gøre, er ... Hvordan lyder det?”
  • “Det, jeg er forpligtet til at gøre nu, er ... ”(afhænger af samværspolitik men kan fx være, at orientere sin lærer eller leder/tage snak med den anden part/sætte et forløb i gang/...)

Hvis ikke der er sket et brud på samværs politikken, så undersøg sammen, hvad en mulig vej videre frem kunne være:

  • “Hvad kunne være hjælpsomt for dig”
  • “Hvad ville du ønske, der kunne ske nu?”

Ved hændelser, hvor en elev er blevet krænket af en ansat:

Hvis der er tale om en henvendelse fra en elev om en krænkelse fra en medarbejder, gennemgås muligheder og forpligtelser. Fx:

  • ”Vi har på skolen en klar aftale (i med- arbejderhåndbogen) om, hvordan vi skal arbejde videre med sådan en henvendelse.”
  • “Det, vi nu kan gøre, er ...”
  • “Det, jeg er forpligtet til at gøre nu, er ... fx at orientere leder, som vil sætte et forløb i gang/vurdere, hvad der skal gøres ... Hvordan lyder det?”

Det vil være op til lederen at vurdere, om der er sket et brud på reglerne i medarbejderhåndbogen for samvær med elever, og undersøge, hvad en mulig vej videre frem kan være. Dette vil formentligt ske efter en snak med eleven:

  • “Hvad kunne være hjælpsomt for dig lige nu?”
  • “Hvad ville du ønske, der kunne ske nu?”

Opsummér, hvad der sker herfra:

  • “Så det, jeg gør nu, er ... Og det, du gør nu, er ...” eller “Har du brug for lidt tid, før vi aftaler noget?”

Aftal, om der skal inddrages nogen uden for skolen:

  • forældre, omsorgspersoner, psykolog eller andre.

Afstem om samtalens formål er indfriet:

  • “Synes du, at du har fået det ud af vores snak, som du gerne ville?”

Aftal en opfølgning:

  • “Jeg vil gerne følge op på hvordan du har det med situationen og vores aftaler. Kan vi tale sammen igen om en uge?”

Anerkend styrken til at have gennemført en svær samtale:

  • “Det har ikke været nemt for dig. Du har været god, tak for din tillid til mig”

Opmærksomhedspunkter i forhold til lovgivning

Hvis nogen måtte henvende sig om krænkelser af den ene eller den anden art er det væsentligt at være opmærksom på, at der kan være juridiske forhold, der kan gøre sig gældende.

Det afhænger naturligvis af den konkrete sag, og om der er tale om elever eller ansatte. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at gøre sig bekendt med lovningen, inden man agerer i konkrete sager. Der kan være handlinger, som i hverdagen kan synes hensigtsmæssige at gøre, men som i specifikke sager kan have juridiske konsekvenser. Det kunne fx være om og hvordan man må orientere elevgruppen eller andre ansatte om en igangværende sag.

Som hovedregel – hvis man er i tvivl – kontakt da højskolens advokat for rådgivning eller højskoleforeningen, inden du agerer i en konkret sag. Fx Hvem kan og skal anmelde? Hvem må jeg informere – give oplysninger til?

Reglerne afgører hvad man som skole er forpligtet til, og hvad man ikke må ift. krænkelsessager. Det kan være forhold, der vedrører det:

  • Strafferetlige
  • Dataretlige
  • Arbejdsmiljøretlige
  • Ansættelsesretlige

Nærmere rådgivning

Lovgivning bør vurderes og forvaltes i forhold til den enkelte situation. Man kan kontakte specialkonsulent Thor West Nielsen, twn@ffd.dk, tlf. 2160 6238 for at få vejledning til den konkrete situation.

Læs mere om FFD's rådgivning

Hvis historier om krænkelser ender i medierne

Hvis en krænkelsessag bliver genstand for opmærksomhed i pressen, bør man som højskole overveje en række forskellige forhold og agere i henhold til dem. Her nogle generelle råd ift. krisehåndtering:

Nedsæt et krisehold med reel beslutningskompetence

Holdet koordinerer alle opgaver for at løse krisen og har mandat til at træffe hurtige beslutninger. Forstanderen skal sidde med. Vælg en talsperson. Typisk forstanderen, alternativt bestyrelsesformanden.

Overvej ekstern rådgivning

En ekstern kommer med friske øjne på højskolen og situationen og har ikke de samme følelser investeret. I får en bedre analyse og dermed bedre grundlag for beslutninger.

Formuler kernebudskaber

Letforståelige budskaber er også afgørende for, hvordan I klarer jer. Udvalget skal formulere dem sammen eller som minimum godkende dem. Det er vigtigt, at budskaberne kan bestå en sandhedstest, og de skal leveres konsekvent. Tag altid de krænkede alvorligt. Budskaber og grundige svar på forventede spørgsmål bør forberedes på forhånd.

Vælg de rigtige kanaler

Kommunikér ikke til elever eller ansatte via pressen. Orientér altid internt først – eller i det mindste parallelt. Dialog på sociale platforme kan tage brodden af rigtigt meget i opløbet, men kan også være vanskeligt at styre. Ofte vil det være bedre at tage dialogen direkte med de involverede. Man kommer længst med at være åben over for journalisterne, og her vil I kunne nuancere og perspektivere, når I vælger at sende en pressemeddelelse. Det er helt fair at henvende sig til det medie eller den journalist, som man har størst tillid til.

Overvåg medierne og reager

Det er afgørende, at I kender det samlede mediebillede, og at I ved, hvor og hvordan højskolen bliver omtalt. Overvågningen gør jer i stand til at reagere hurtigt.

Nærmere rådgivning

Der vil altid være særlige hensyn og en kontekst, som skal tages i betragtning ved en pressehåndtering. Man er velkommen til at kontakte udviklings- og pressechef Andreas Harbsmeier på ah@ffd.dk, tlf. 2991 1522 for at få rådgivning om, hvordan den konkrete situation håndteres bedst muligt.

Tavshedspligt og underretningspligt

Forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt er – ligesom Straffelovens bestemmelser om samme – gældende for alle skolens ansatte og bestyrelsesmedlemmer (Forvaltningsloven, kapitel 8). Lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt er generelle og har til formål at beskytte enkeltpersoner mod, at fortrolige eller følsomme oplysninger om dem bliver givet videre til andre. En oplysning er fortrolig, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Når det drejer sig om personsager, gælder tavshedspligten. Det kan dreje sig om fx oplysninger om politiske, forretningsmæssige, religiøse, seksuelle og strafbare forhold. Desuden må oplysninger om interne familieforhold – stridigheder, selvmordsforsøg og ulykkestilfælde – heller ikke videregives.

Videregivelse af oplysninger og samtykke

Oplysninger af fortrolig karakter må kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når:

  • den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke.
  • det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives.
  • det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Oplysningen kan videregives, hvis personen, som oplysningen angår, udtrykkeligt har givet sit samtykke. Ved samtykke forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den, oplysningen angår, indvilger i, at oplysningen videregives. Et samtykke kan tilbagekaldes.

Underretningspligt

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen (Serviceloven, kapitel 27, § 154).

Nærmere rådgivning

Lovgivning omkring tavshedspligt og underretningspligt bør forvaltes under hensyntagen til konteksten og den enkelte situation. FFD anbefaler derfor, at du kontakter specialkonsulent Jakob Hvenegaard på jha@ffd.dk, tlf. 4022 8725 for at få rådgivning om, hvordan den konkrete situation håndteres bedst muligt.