Samvær i praksis

Hverken elever eller lærere sondrer i praksis skarpt mellem de forskellige samværsformer. Det opleves, at overgangene fra den ene samværsform til den anden er glidende. Samværet med andre elever vægtes højt, hvad enten der er tale om undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær eller øvrigt samvær. I praksis kan samværet derfor opfattes som en overkategori, som det undervisende samvær blot er en del af.

Glidende overgange mellem samværsformer

I projektet "Samværets betydning på højskolen" arbejdede man ikke ud fra en forestilling om at adskille samværsformerne i tid og rum. Det undervisende samvær finder ikke kun sted i klasselokalet fra 8-16, ligesom det øvrige samvær ikke blot finder sted på værelserne eller i cafeen om aftenen. I stedet har samværet været anskuet som noget, der kommer til udtryk i forskellige sfærer, der hvirvler sig ind i hinanden. Med andre ord kan det uformelle samvær være ligeså undervisende som en skemalagt undervisningstime - og en undervisningstime lige så fornøjelig og ligeværdig som den uformelle samtale.

Samvær i fire overlappende sfærer

I projektet har de involverede skoler drøftet muligheden for at beskrive samværet i fire overlappende sfærer:

Et undervisende samvær

Et undervisende samvær, hvis omdrejningspunkt er faglige emner, der ikke i sig selv er knyttet til højskoleformen. Det undervisende samvær kan udfolde sig i flere af højskolens rum, til forskellige tider - også i forbindelse med eksempelvis udflugter, eller når samtalen om aftenen får et undervisende træk, fordi indholdet i samtalen er fagligt.

Det perspektiverende samvær

Det perspektiverende samvær er samværsformer, som på grund af deres karakter og indhold peger ud over sig selv ved at sætte højskolelivet i forbindelse med det hele liv. Enten fordi man perspektiverer gennem en samtale, eller fordi lærere og elever i fællesskab iværksætter aktiviteter, der inddrager eller målrettes livet uden for højskolen. Perspektiverende samvær kan udfoldes både i faciliterede vejledningsaktiviteter, i undervisningen og i det mere uformelle samvær mellem lærere og elever. Det kan handle om en vejledningssamtale vedr. uddannelse eller om bogruppemøder, hvor livshistorier bruges som et springbræt til at drøfte konkrete udfordringer på skolen. Det kan også handle om elevers evne til selv at sætte perspektiver på hinandens fremtidige livsvalg.  Det perspektiverende samvær forudsætter derfor heller ikke tilstedeværelse af en lærer. Elever kan gennem deres samtaler og samvær på alle mulige tidspunkter og spontant perspektivere livet for hinanden. 

Det strukturerende samvær

Det strukturerende samvær er den del, der knyttes til kostskoleformens struktur og rammer. Det vil sige gentaget og rutinepræget samvær, som i kraft af faste rammer er strukturerende for den måde, man er sammen på. Man spiser morgenmad sammen, går til morgensamling, har undervisning, deltager i bogruppemøder osv.  På den måde rækker det strukturerende samvær ind i de andre sfærer. Det strukturerende samvær er i høj grad påvirket af den måde, som samværet administrativt koordineres på. 

Det spontane samvær

Det spontane samvær opstår på alle tidspunkter, uden at der fra hverken elever eller læreres side har været tale om tilrettelagte aktiviteter med særlige perspektiver. Det spontane samvær kan både udfordre og understøtte betydningen af de andre samværssfærer. Elever kan spontant beslutte at gå efter pizzaer i stedet for at dukke op til fællesspisning. Nogle elever vælger måske at tilbringe en aften i andre faglokaler, end de opholder sig i om dagen. I undervisningen kan den faglige diskussion også spontant tage en drejning og forlade undervisningens emne til fordel for en drøftelse af mere eksistentielle anliggender. Det spontane samvær opstår uden bestemte hensigter. Fordelen ved kostskolemiljøet er, at der her netop er tid til og rum til at dyrke det spontane samvær, uden at det opfattes som spildtid.