Inspiration

Herunder er en række elementer, der kan bruges som udgangspunkt for at arbejde lokalt på højskolerne. Det kunne være som generel pædagogisk udvikling, på pædagogiske dage eller som et bestyrelsesseminar.

Materialet er tiltænkt som inspiration og rummer derfor flere forskellige indgange og muligheder.

Det kan fx være, at man ønsker at bidrage til en bedre balance i bopælstilknytningen, arbejde aktivt med elevernes oplevelse af hjemlighed eller øge tiltrækningen af ny forstander og / eller lærere, der har bopæl på højskolen.

  

Hvad betyder bopæl for ens højskolevirke?

Herunder vil være en række interviews med lærere og forstandere, der hhv. bor og ikke bor på deres respektive højskoler. Derved er tanken at inspirere til yderligere drøftelser, perspeltiver og refleksioner. 

Former for udviklingsarbejde

Her er eksempler på fora, hvor man med fordel kan tage spørgsmål vedrørende bopælstilknytning og hjemlighed op.

Ifølge loven er det bestyrelsen, der beslutter, hvorvidt forstandere skal bebo den ene familiebolig, og derfor kan det være nødvendigt at tage diskussionen op på dette niveau, hvis man gerne vil en anden retning.

Det kan dog også være givtigt at overveje at have fx hjemlighed som pædagogisk kategori på som et punkt til et bestyrelsesseminar.

En pædagogisk dag eller et udviklingsseminar kan være rammen for en fornyet drøftelse af, hvordan I arbejder med hjemlighed, hvilke rammer, I ønsker for eleverne og hvilken oplevelse af hjemlighed I gerne vil have skal være tydelig på netop jeres højskole.

Hjemligheden opleves af eleverne ofte ikke først og fremmest som et pædagogisk intenderet rum, men som en atmosfære, der udgøres af hele skolens virke.

Derfor kan det være en god idé at have hjemlighed som en central drøftelse blandt forskellige personalegrupper.

Her kan man både henvende sig direkte og indirekte, gennem mindre bogrupper og som en del af evalueringen. Det er naturligvis en afvejning, hvor meget man ønsker at drøfte direkte med eleverne, men det kan gøres indrekte fx gennem øvelser, der arbejder med deres følelse af tilhørssted og lignende.

Derudover kan man overveje at inddrage tidligere elever, elevforening og lignende i et eventuelt udviklingsarbejde. Desuden kan elevudsagn, små interviews og lignende også fungere som indspil til andre indsatser, diskussioner og så videre.

Hjemlighedens betydning i højskolen

Her kan hentes en model for drøftelser af hjemlighed, som er udarbejdet på et seminar i højskolepædagogisk udvalg. Spørgsmålene nedenunder kan naturligvis tilpasses den enkelte højskole.

Bud på spørgsmål og emner

Her er eksempler på, spørgsmål og emner som kan være med til at rammesætte et udviklingsarbejde på højskolen.

  • Hvilken tilknytning ønsker vi, lærere og forstander skal have til højskolen? – og til omverdenen?
  • Hvad repræsenterer hjemlighed for jer?
  • Hvem / hvad sikrer hjemligheden? Er der nogen, der har et særligt ansvar?
  • Hvad har eleverne adgang til / ikke adgang til? Hvorfor forholder det sig sådan? Betyder det noget særligt for hjemligheden?
  • Oplever eleverne et familiært miljø på højskolen? Og oplever de det først og fremmest mellem hinanden eller blandt lærere / forstander og familier?
  • Er det først og fremmest elevernes hjem? Og hvilken rolle giver det lærere og forstander?
  • Er der steder, der er mere / mindre hjemlige på højskolen?
  • Har vi den rette balance mellem lærere, der bor ved højskolen og lærere, der ikke gør?
  • Hvilken rolle spiller frihed og rammer for jer? Og hvilken betydning har dette for hjemligheden på skolen?
  • Er det eleverne, der skal etablere en hjemlighedsfølelse eller er det en pædagogisk opgave?
  • Er der en god fordeling af fx vagter mellem lærere, der bor på / ved skolen og lærere, der ikke gør?
  • Er skolen involveret i et aktivt lokalmiljø? Er der evt. potentialer her, der ville kunne medvirke til en øget bopælstilknytning?