Se indholdsfortegnelsen
af Leo Komischke-Konnerup, chefkonsulent på UC SYD
Folkehøjskolen og samfundet
Om der rent faktisk findes en folkehøjskole afhænger ganske af, om man i højskolen på denne måde er permanent optaget af at diskutere og kæmpe om, hvad man skal forstå ved højskolens pædagogiske og politiske opgave. Den dag, højskolen ikke længere er levende optaget af denne samtale om det politiske og det pædagogiske, da er man ikke længere en folkehøjskole, men noget andet. Og det samme kan man sige om det samfund, som folkehøjskolen altid bør være en betydningsfuld del af. Hvis et samfund bestræber sig på at blive stadig mere humant og demokratisk, da vil man i dette samfund være permanent optaget af at diskutere, hvad man egentlig kan forstå ved 'det pædagogiske' og 'det politiske'.
Hverken i en højskole, der betragter sig selv som en folkehøjskole eller i et samfund, der betragter sig som humant og demokratisk, vil en sådan diskussion af det pædagogiske og det politiske dog være optaget af, hvordan man løser det politiske eller det pædagogiske. Som var der tale om problemer eller fejl, der skal findes løsninger på. Ganske vist er både pædagogisk og politisk praksis områder, der er præget af mange vanskeligheder eller - med et godt dansk udtryk - er forbundet med megen bøvl! Men det bøvl, der hører til det pædagogiske og det politiske, er ikke noget, der hverken skal løses eller for eksempel erstattes af mere effektive fremgangsmåder.
Den tvivl, den uenighed og de vanskeligheder, der altid knytter sig til politisk og pædagogisk praksis, er den særligt menneskelige form for bøvl, der både udtrykker og former et helt og fælles menneskeligt liv. Den dag, samfundet ikke længere er levende optaget af denne praktiske samtale om det politiske og det pædagogiske som måder at være og blive menneske på - da er samfundet ikke længere et humant og demokratisk samfund, men noget andet.