"Det er først, når vi er kropsligt og sanseligt tilstede, at verden viser sig for os."
Helle Winther, Lektor ph.d. i dans og bevægelsespsykologi
I bogen Lær med kroppen udfolder Helle Winther kroppens pædagogik, og tre fortællinger viser, hvordan højskolen i dag arbejder med kropslig læring. Helle Winther sætter fokus på det kropslige, kreative, glædesfyldte og poetiske, der er med til at danne rammen om fællesskabet på højskolerne. Det er først, når vi er kropsligt og sanseligt tilstede, at verden viser sig for os.
Når krop, læring og dannelse smelter sammen
Begreberne krop, læring og dannelse smelter sammen i undervisningens praksis og dermed også i denne bog og samtidig bliver det belyst, hvordan Grundtvig knyttede det kropslige til udviklingen af individet. ”Grundtvig mente, at hænderne – og dermed det kropslige – er tydeligt forbundet med bevægelsen fra det ikke-bevidste til det selvbevidste i barnets udvikling. I det første udviklingsstadie mente Grundtvig, at der er 'en naturkraft', der får barnet til at gribe ud efter omverden", skriver Helle Winther.
I det første udviklingsstadie mente Grundtvig, at der er 'en naturkraft', der får barnet til at gribe ud efter omverden.
Helle Winther
Hvordan bliver man Verdensmålene?
Det deler højskolelærer Trine Sønderholm Larsen fra Gymnastikhøjskolen Ollerup sine erfaringer med, som når hun bruger læringsrummet som frisættelse og lader eleverne være en bevægelse.
I tre fortællinger fra højskoler i både Danmark og verden, giver forskellige højskolemennesker deres bud på, hvordan højskolen i dag arbejder med kropslig læring. Her besøger vi Knud Rasmussens Højskole i Grønland, hvor forstander Axel Lund Olsen og højskolelærer Ulrik H. Kreutzmannom fortæller om inddragelsen af naturen som rum for læring og, hvordan rensdyrjagt kan styrke elevernes selvværd og bevidsthed.
Læs også om Kampkunst i højskoleperspektiv og få et indblik i kampkunsten og den filosofiske vej, hvordan respekt og disciplin udfolder sig i en højskolekontekst, når højskolelærer, Christian Henriksen, fortæller om sin praksis på Idrætshøjskolen Bosei.
Højskolens 10 bud - en bogserie
Højskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf Lær med kroppen er bind 9. Hvert bind undersøger et kendetegn ved højskolen, dets relevans i fortiden og for fremtiden, for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag.
Læs mere om hele bogserien