Syng sammen

Foto: Ulrik Jantzen

I flere århundreder har vi sunget sammen i Danmark, og vi gør det stadig i stor stil. Sangen er et sprog for stemninger og følelser, og den skaber en samhørighed, der rækker ud over tid og sted. Syng sammen er en del af bogserien Højskolens 10 bud, som undersøger højskolens DNA i fortid og fremtid.

"I sangen er vi ganske enkelt til stede i et fællesskab, også selv om vi er alene, fordi sangen rækker ud over os selv."

Dy Plambeck, forfatter og medlem af Højskolesangbogsudvalget til 19. udgave af Højskolesangbogen.

I bogen Syng sammen udfolder Dy Plambeck fællessangens egenskaber, og fire fortællinger viser, hvordan fællessangen kan være kilde til både personlig indsigt og dannelse, nuancere og perspektivere menneskelivet, samt udvikle fælles kultur og sammenhold omkring en sag.

En flerstemmig tradition

Mette Sanggaard Schultz, forstander på Ollerup Efterskole - Sang & Musik, giver i fortællingen En flerstemmig tradition indblik i nogle af Højskolesangbogsudvalgets overvejelser i forbindelse med udvælgelsen af sange til den 19. udgave af Højskolesangbogen, som udkommer i november 2020. Her skriver Mette blandt andet om forholdet mellem tradition og fornyelse og spørger: Hvad kan traditionen rumme?

"Fællessang forener mennesker – man kan ikke synge fællessang alene. Der er et afhængighedsforhold, hvor alle må bidrage."

Rasmus Skov Borring, pianist, komponist, foredragsholder og projektleder for Syng, Spis og Snak

I tre øvrige fortællinger fra både Danmark og verden, giver forskellige højskolemennesker deres oplevelser af og perspektiver på fællessangens betydning. Højskolelærer Jacob Tybjerg fra Uldum Højskole undersøger den mangfoldige styrke ved Grundtvigs digtning i fortællingen Derfor giver Grundtvigs sange mening i dag.

"Fællessang forener mennesker – man kan ikke synge fællessang alene. Der er et afhængighedsforhold, hvor alle må bidrage," sådan skriver pianist, komponist, foredragsholder og projektleder for Syng, Spis og Snak, Rasmus Skov Borring i sin fortælling Om at være sig selv i fællessang.

Læs også om Thorbjørn Carl Hjalagers møde med den legendariske protest-sanggruppe The Freedom Singers fra den amerikanske borgerrettighedsbevægelse på The Highlander Folk School - i dag Highlander Research and Education Center, USA. Et møde som gav inspiration til at stifte Verdenshøjskolen - en universel højskoletanke – der udgår fra Himmelbjerget, men som kan opstå overalt, og som forsøger at svare på tidens udfordringer.

Podcast: Hvorfor synger vi sammen?

Mød forfatter Dy Plambeck i samtale med højskolelærer og musiker Simon Jespersen om hvorfor vi synger sammen.

Højskolens 10 bud - en bogserie

Højskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf Syng sammen er bind 5. Hvert bind undersøger et kendetegn ved højskolen, dets relevans i fortiden og for fremtiden, for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag.

Læs mere om hele bogserien

Ny udgave af Højskolesangbogen udkommer i 2020

Arbejdet med en ny 19. udgave af Danmarks mest solgte bog er i gang. Højskolesangbogsudvalget har afgjort hvilke sange, der skal med i næste udgave af Højskolesangbogen, som udkommer d. 12. november 2020.

Læs mere om 19. udgave af Højskolesangbogen

Læs hele historien om Højskolesangbogen

Syng sammen

Højskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf Syng sammen er bind 5.

 

Køb bogen i webshoppen

Om Dy Plambeck

Født 1980. Uddannet fra Forfatterskolen i 2004. Hun debuterede i 2005 med digtsamlingen Buresø-fortællinger. Siden er romanerne Texas’ rose, Gudfar, Mikael og senest Til min søster udkommet.

Dy Plambeck er medlem af Højskolesangbogsudvalget, der udvælger de sange, der skal med i 19. udgave af Højskolesangbogen.

Bogserie: Højskolens 10 bud

Skaf hele bogserien Højskolens 10 bud i et eksklusivt bokssæt, som indeholder alle 11 bind i jubilæumsbogserien.

 

Læs mere og køb hele bokssættet

Måske er du også interesseret i..

Bind 6 - Lev sammen

Om kostskolen. Af Rasmus Kolby Rahbek.

Køb bogen

Bind 7 - Fortæl historier

Om historiefortælling. Af Hanne Kirk.

Køb bogen

Bind 8 - Lær sammen

Om social læring.
Af Johan Lövgren. 

Køb bogen

 

Bind 0 - Strejftog i højskolernes idéhistorie

Folkehøjskolen i 175 år. Af Ove Korsgaard.

Køb bogen