"Livet gror kun, hvor modsætninger holdes fast, spændt op imod hinanden."
Iben Benedikte Valentin Jensen, Cand.pæd. og lektor på læreruddannelsen UCC Bornholm.
”Højskolebevægelsen er et resultat af oplysningstiden. Men den er samtidig også en kritik af den og en direkte reaktion mod samtidens idealistiske dyrkelse af fornuften”. Sådan skriver Iben Benedikte Valentin Jensen i Bliv et folk. Højskolerne forbandt det praktiske og det intellektuelle og forandrede således Danmark fra et klassesamfund til et demokratisk-humanistisk samfund til ét folk.
Iben Benedikte Valentin Jensen optegner højskolens historiske rolle og kritiserer den aktuelle akademisering af uddannelsesverdenen. Og fire fortællinger viser højskolens arbejde med folkelig oplysning i dag.
Nødvendigheden af en folkelig oplysning
I Bliv et folk bliver der sat fokus på nødvendigheden af en folkelig oplysning og et fælles sprog for hele befolkningen, så der ikke opstår skel mellem magten og almuen. Vi må ikke tage livsoplysningen for givet, ”Højskolebevægelsen og folkelighedsbegrebet er som sådan en protestbevægelse, der skal opdages på ny, hele tiden og af hver ny generation”, skriver Iben Benedikte Valentin.
”Et land må forbinde ånd og hånd, følelser og fornuft, frihed og fællesskab, hvis det vil blive og forblive et folk.”
Iben Benedikte Valentin Jensen, i bogen Bliv et folk
Folkets skole – for og med hinanden
Sådan beskriver Monika Andersson S:ta Maria folkhögskola i Malmö, Sverige, hvor hun selv er rektor. I sin fortælling Folkets skole - for og med hinanden deler hun ud om livet på skolen, hvor det handler om at være og leve værdigrundlaget ud fra devisen “at lytte til dem, der ikke bliver hørt, og at se dem, der ikke bliver set”.
I tre øvrige fortællinger fra højskoler i både Danmark og verden, giver forskellige højskolemennesker deres bud på, hvordan højskolen i dag arbejder med folkelig oplysning. I fortælllingen Lad os plante roser, besøger vi Den Økologiske Højskole i Polen, hvor grundlægger Ewa Smuk Stratenwerth udfolder, hvordan arbejdet med bæredygtighed kan skabe fælles forståelser og fungere samlende for eleverne.
“At lytte til dem, der ikke bliver hørt, og at se dem, der ikke bliver set”
Monika Andersson, rektor S:ta Maria folkhögskola i Malmö, Sverige
Læs også om forstander på Brandbjerg Højskole, Simon Lægsgaards, fortælling om Mangfoldighed af nød fra dengang han overtog ledelsen af en skole, der skulle genopbygges fra grunden eller når Thue Kjærhus beskriver Højskolens rødder, og hvordan de på Rønshoved Højskole både trækker på det tyske begreb Bildung og Grundtvigs forståelse af det folkelige.
Højskolens 10 bud - en bogserie
Højskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf Bliv et folk er bind 10. Hvert bind undersøger et kendetegn ved højskolen, dets relevans i fortiden og for fremtiden, for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag.
Læs mere om hele bogserien