Seniorhøjskolen Marielyst: ”Seniorfestival 2019”

Antallet af seniorer er kraftigt stigende, derfor vil vi i sommeren 2019 invitere seniorer fra hele landet til en to dages festival på højskolen, hvor vi vil byde på en bred vifte af aktiviteter, der alle har som omdrejningspunkt at kredse om, hvad der skal til for at have et godt og aktivt seniorliv.

Formål

  • At få deltagerne aktiveret og involveret i debat og samtale på festivalen om seniorlivets udfordringer, både som individ og som samfundsgruppe..
  • At festivalen er med til at sætte seniorernes situation og udfordringer på dagsordenen i Danmark gennem sommeren og efteråret 2019.

Projektbeskrivelse

Seniorfestivalen afvikles onsdag 24. juli og torsdag 25. juli 2019, begge dage fra kl. 10-19.
Festivalen får i alt tre scener, hvor der hver time de to dage igennem starter nye events. Festivalens attraktion ligger i, at den byder på inspiration til det aktive seniorliv over et meget bredt felt – og at mange events inviterer til publikumsinvolvering i form af dialog/debat med hovedpersonerne i eventen:

  • Vi skal have talkshows med kendte forfattere, som forholder sig til og reflekterer over livet i den tredje alder, og hvor publikum inviteres til at deltage med deres refleksioner.
  • Vi skal få kendte seniorer med interessante liv bag sig til at fortælle deres livshistorier, og hvor publikum ligeledes inviteres til at supplere med deres erfaringer. Vi skal også have debatter med markante politikere.
  • Ud over de publikumsinvolverende events skal festivalen byde på koncerter med store navne, som appellerer til målgruppen. Vi skal byde på foredrag af stærke foredragsnavne om en mangfoldighed af emner..

Hver af de to dage skal dagen afsluttes med et brag af en koncert kl. 20.

Formidling

Efter afvikling af festivalen vil vi formidle resultaterne i rapportform med udgangspunkt i de tre konkrete projektmål og succeskriterier (se under punkt 4b).

Rapporten vil have interesse for alle, der arbejder med at understøtte et aktivt liv for seniorer og for alle, der arbejder med at nå store befolkningsgrupper i oplysningsøjemed.

Bevilliget beløb: 100.000 kr.

Kontakt: Christian Schou; cs@hsmarielyst.dk

Læs evalueringen her