FFD: Alle får ret - Grundlov 2015.

Højskolerne markerer 100-året for Grundloven af 1915. FFD har udarbejdet et inspirationsmateriale til landets højskoler.

Grundlovsændringen i 1915 gav stemmeret til alle

Danmark fik på ganske fredelig og harmonisk vis skænket demokratiet af kongen i 1849. Sådan lyder det ofte, når snakken falder på Grundloven, men dette udsagn må anses som en romantisk myte.

Sandheden er, at det kun var 15 % af landets rigeste mænd, som havde stemmeret og dermed bestemte det hele. Kampen for vores demokrati var lang og hård, og først ved grundlovsændringen i 1915 fik den resterende del af befolkningen - de såkaldte 5 F'er - stemmeret, hvilket markerer den vigtigste begivenhed for vores moderne demokrati.

Inspiration

I forbindelse med 100-året for Grundloven af 1915 har FFD udarbejdet et inspirationsmateriale. Punkterne nedenfor skaber et overblik over, hvad materialet og mulige oplæg kan tilbyde jeres højskole.

● Et historisk overblik over emnet, som giver perspektiv til hele grund lovsændringen med udgangspunkt i de 5 F'er.

● Konkrete ideer til at beskæftige sig med demokratiet i enkelte fag og på tværs af flere.

● Overblik over hvor der findes relevant materiale inden for emnet.

Initiativet er støttet af Folkeoplysningspuljen og Folketingets Grundlovspulje.