Hadsten Højskole: Højskoleforening version 21. århundrede

Hadsten Højskole vil være primus motor i at samle lokale ildsjæle og give området en kulturel "opfriskning."

Formål:

At revitalisere den allerede eksisterende højskoleforening, der har hjemme på Hadsten Højskole, så en større og bredere del af borgerne i Favrskov Kommune bliver involveret.

Projektbeskrivelse:

Projektet går, med Hadsten Højskole som primus motor, for det første ud på at skabe et større netværk af lokale medarrangører bag foreningen, og for det andet at skabe mere borger opmærksomhed på foreningen gennem nogle større arrangementer.
Nøglepersoner i andre uddannelses- og kulturinstitutioner i lokalsamfundet kontaktes og inddrages i en fremtidig struktur.
Det andet kræver, at foreningen økonomisk kan løfte nogle større arrangementer, der kan skabe en større opmærksomhed og interesse og således generere nye medlemmer.
Målet fremadrettet er således en forening, der dels bygger på et lokalt netværk af medarrangører og dels bygger på flere medlemmer.
Det styrker højskolens placering som et mødested for livsoplysning og folkelig oplysning, og det styrker lokale bånd i forhold til oplysningens anliggende generelt.

Projektet laves i samarbejde med: Højskoleforeningen for Hadsten og Omegn, Menighedsrådet, Hadsten Bibliotek, Den Jyske Håndværkeskole, Linieskolen, Favrskov Gymnasium, de lokale skoler og idrætsforeninger og hvad der måtte være af andre relevante aktører i det lokale erhvervsliv.

Formidling:

Højskoleforeningens program for sæson 2014 - 2015. med præcisering af, hvilke arrangementer højskolen står for og som er en del af projektet.
Artikel om projektet og dets resultater i den lokale ugeavis, der også skal generere yderligere interesse og opmærksomhed.                                             Afrapportering til FFD.

Bevilliget beløb:           60.000 kr.    

Kontakt:  Jacob Kjærsgaard Mortensen, jk@hadstenhojskole.dk

Læs evalueringen her