Rødding højskole: Danmarkskanon fra vejkantsdanmark

Rødding højskole og Blaffernationen vil lade eleverne blaffe ud i lokalområdet og undersøge Danmarkskanon fra Vejkantsdanmark.

Formål:

Rødding Højskole vil i samarbejde med Blaffernationen lade eleverne undersøge Danmarkskanonen fra Vejkantsdanmark i samarbejde med lokalbefolkningen i Rødding. Det alternative læringsrum er blafferbilerne, hvor et mere mangfoldigt udsnit af danskerne findes. Eleverne vil efterfølgende pba af deres udforskning i Vejkantsdanmark præsentere en kunstnerisk genfortolkning og/eller deres bud på en alternativ Danmarkskanon gennem en udstilling og en fernisering på Rødding Bibliotek, som er åben for hele byen. Gennem fx podcasts, digte, reportager, film fra vejene, artikler osv.

● Projektet stræber efter at give eleverne en øjenåbnende og autentisk lærerig oplevelse ved at sende dem ud i Danmark og snakke med danskerne i stedet for at sidde i et klasselokale og snakke.
● Projektet skal oplyse både eleverne men også borgerne i lokalsamfundet og i Vejkantsdanmark om effekten af politisk initierede borgerrettede projekter ‘nede i rækkerne’. Håbet er at eleverne, via at opleve på egen krop og kritisk reflektere over effekten af initiativer som Danmarkskanonen, kan forstå ‘folkesjælen’ bedre og gå kritisk til lignende politiske initiativer i fremtiden.
● Visionen er at give eleverne hands on praktisk erfaring med antropologisk og kreativ udforskning af et givent materiale samt formidling af egen oplevelse. Det får de især ved den personlige investering i projektet samt i mødet med andre end ‘højskolen’ - i samarbejdet med lokalsamfundet, med Rødding Bibliotek og når de skal videreformidle deres personlige oplevelse på landevejen.

Projektbeskrivelse:

● Projektet stræber efter at give eleverne en øjenåbnende og autentisk lærerig oplevelse ved at sende dem ud i Danmark og snakke med danskerne i stedet for at sidde i et klasselokale og snakke.
● Projektet skal oplyse både eleverne men også borgerne i lokalsamfundet og i Vejkantsdanmark om effekten af politisk initierede borgerrettede projekter ‘nede i rækkerne’. Håbet er at eleverne, via at opleve på egen krop og kritisk reflektere over effekten af initiativer som Danmarkskanonen, kan forstå ‘folkesjælen’ bedre og gå kritisk til lignende politiske initiativer i fremtiden.
● Visionen er at give eleverne hands on praktisk erfaring med antropologisk og kreativ udforskning af et givent materiale samt formidling af egen oplevelse. Det får de især ved den personlige investering i projektet samt i mødet med andre end ‘højskolen’ - i samarbejdet med lokalsamfundet, med Rødding Bibliotek og når de skal videreformidle deres personlige oplevelse på landevejen.

1. Kritisk undersøgelse af Danmarkskanonen i blafferbiler og i lokalsamfund:
Eleverne skal undersøge relevansen af Danmarkskanonens værdier i blafferbilerne både kunstnerisk og antropologisk. Formålet er at få dem til at reflektere over indholdet af Danmarkskanonen 10 vedtagne værdier i fællesskab med både folk fra lokalsamfundet i den indledende dialogworkshop og efterfølgende i blafferbilerne, hvor de bliver konfronteret med et bredt udsnit af den danske befolkning.

2. Videreformidling af kompleks materiale i eventformat:
Eleverne får til opgave at videreformidle resultaterne i en interaktiv udstilling med et dialogbaseret eventformat i samarbejde med Rødding Bibliotek. Der vil blive arrangeret en fernisering, hvor eleverne enten laver eget udstillingselement (podcast, digte, fotoserie, minidokumentarfilm, reportage eller kombi) og/eller et stramt formidlingsformat. Fx via Pecha Kucha-formatet (et japansk formidlingsformat hvor man har 20 slides á 20 sekunder til at fortælle om sin historie).

Udstillingen er åben for alle, at der skal inviteres bredt ind. Bilisterne har fået udleveret visitkort med info om projektet og dato for fernisering af eleverne, da de blaffede.
Til ferniseringen er eleverne vært for et dialogbaseret format om Danmarkskanonens værdier for og med gæsterne med udgangspunkt i deres erfaringer og materiale fra Vejkantsdanmark. Her vil eventformatet ’Fortællinger fra Blaffernationen – edition Danmarkskanon’ blive konceptualiseret til efterfølgende brug. Mulige videreudviklinger: …Edition Tillid, Mangfoldighed, Tid, Dannelse osv.
3. Efter projektet:
I projektperioden vil vi tage kontakt til relevante lokale institutioner, som kunne have interesse i at overtage udstillingen efter endt periode på Rødding Bibliotek. Fx i kommunens kantine, lokal virksomhed eller på højskolen. Hvis det lykkes tænkes også i, at eleverne kunne ’hyres’ til at præsentere projektet hos den pågældende partner.

Undervejs i projektperioden vil vi arbejde mod at udvikle det mest lærerige, underholdende og folkeoplysende event-, dialog- og formidlingsformat, som Blaffernationen efterfølgende vil forsøge at komme rundt på flere både efterskoler, friskoler og højskoler med. Det kunne være workshopkonceptet ’Fortællinger fra Blaffernationen – Edition Danmarkskanon’. 

Formidling:

Projektet vil løbende blive formidlet på Blaffernationens tre platforme 1) hjemmesiden www.blaffernationen.dk, hvor projektet vil have sin egen underside. 2) løbende på Blaffernationens facebookside med ca 3000 følgere og 3) på Blaffernationens instagramkonto, hvor eleverne vil lave en såkaldt instagramtakeover, hvor holdene ‘overtager’ Blaffernationens konto og rapporterer fra Vejkantsdanmark ved at logge ind som Blaffernationen.
I fremtiden vil Blaffernationen strategisk arbejde med blafferi som metode og læringsredskab for elever på primært højskoler men også andre læringsinstitutioner, så dette projekt vil være foregangseksempel og blive brugt aktivt i kommunikationen.
Presse: Vi vil tage kontakt til og inddrage både lokalpressen og også de landsdækkende medier. TV2 Syd vil vi forsøge at få til at dække ferniseringen, og de trykte medier Jydske Vestkysten, Ugeavisen Vejen-Brørup-Holsted vil vi ligeledes invitere. TV2s Go’ Morgen Danmark (Carsten har kontakter, da han har fortalt om Blaffernationen heri) eller DRs God Aften Danmark. Grundet projektets både alternative tilgang og opsigtsvækkende karakter, er der god mulighed for pressedækning både lokalt, men måske også nationalt.
Rødding Bibliotek: Da Rødding Bibliotek vil være medarrangør på projektet vil projektet også blive formidlet på deres platforme.
Rødding Højskole: Højskolens kommunikationsansvarlige vil producere en historie til hjemmesiden som deles på Rødding Højskoles sociale medier (FB: 2333 følgere).
Forslag om Instagramtakeover på ‘Højskolerne’s konto:
På blafferekskursionsdagen kunne én elevgruppe overtage Højskolernes instagramkonto og berette fra Vejkantsdanmark under hashtags som #dkkanon danmarkskanonenivejkantsdanmark #blaffernationen #røddinghøjskole #højskolerne #folkemøder osv. videre?
Elevernes personlige social media-profiler

 Bevilliget beløb: 50.000 kr.

Kontakt: jens@rhskole.dk