Krabbesholm "Schadeserien"

Schadeserien vil introducere ny litteratur og etablere højskolen som en aktiv del af lokalsamfundets kulturliv.

Formål:

Projektet ønsker at introducere ny litteratur til en bredere offentlighed. Vi tror på, at vi gennem åbningen til en bredere offentlighed kan skabe rum for udveksling og etablering af nye fællesskaber på tværs af geografiske og demografiske skel i tråd med folkehøjskolernes grundlæggende opgave.

Projektbeskrivelse:

Det er vores mål at etablere Krabbesholm Højskole som en aktiv del af lokalsamfundets kulturliv. Vi vil introducere ny litteratur af høj kvalitet gennem oplæsninger, foredrag og diskussionsarrangementer og på den måde lægge op til, at det udkantsområde, som Skive på mange måder kan siges at tilhøre kulturelt, får en saltvandsindsprøjtning.
Vi vil gøre det i samarbejde med Skive Bibliotek, Skive Gymnasium, læseklubber på egnen, en ny skriveskole for børn og unge, folkelige foreninger og i det hele taget alle, som har en interesse for litteratur.

2. Der har tidligere hersket et modsætningsforhold mellem højskolen og byen, og det vil vi gerne lave om på. Vi vil åbne højskolens døre og byde alle interesserede fra lokalområdet indenfor til diskussion og inspiration for både Skives indbyggere og højskolens elever.

Formidling:

Udgivelsesaktiviteterne i forbindelse med Schade-serien vil løbende og omhyggeligt blive dokumenteret med tekst og billeder på højskolens hjemmeside og på vores konti på de sociale medier. Det vil ske i tæt samarbejde med Forlaget Gladiator: gennem forlagets hjemmeside, gennem deres opdateringer på sociale medier og gennem deres litterære tidsskrift Texas Longhorn, som udkommer i 12.000 eksemplarer fire gange årligt.

Ved projektets afslutning vil vi forfatte en rapport med en grundig evaluering af aktiviteterne, vores målsætning og resultater. Rapporten vil blive delt med Skive Kommune, lokale aktører, de involverede forfattere, Forlaget Gladiator og andre relevante samarbejdspartnere.

Bevilliget beløb:   100.000 kr.

Kontakt:   Kurt Finsten    kf@krabbesholm.dk