I perioden 2019-2022 har Center for Ungdomsforskning udført følgeforskning på højskoleforløbene med dansk og matematik på fem højskoler, og på baggrund af dette skrevet en evalueringsrapport. Rapporten peger på, at der i højskoleforløbene med dansk og matematik ligger et stort potentiale for at skabe udvikling hos de unge, der deltager i forløbene. Desuden peger rapporten på anbefalinger til det videre arbejde.
Hvem er de unge?
De fleste unge der går på højskoleforløbene med dansk og matematik, er unge med baggrunde der er præget af forskellige udfordringer. Det kan være fagligt, socialt, økonomisk og sprogligt, eller det kan være elever der har mistet motivationen til at tage en uddannelse. Lidt over halvdelen har ikke bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og/eller matematik.
Læs om målgruppen for højskoleforløb med dansk og matematik her
Da de unges udfordringer er komplekse og meget forskellige, er det også med forskellige forventninger, at de er startet på skolen. Derfor er det en stor styrke, at de deltagende højskoler har meget forskellige profiler, da det gør at de samlet set kan rumme en gruppe af elever med vidt forskellige baggrunde, udfordringer og forventninger.
Læs om de deltagende skoler her
Udbytte af opholdet
Generelt viser rapporten et billede af, at langt de fleste unge har fået meget ud af deres ophold, og 79% af de adspurgte unge svarer, at de har haft et positivt eller meget positivt udbytte af at være på højskole.
Omkring 80% af de unge svarer i et spørgeskema, at de i nogen eller høj grad er blevet bedre til dansk og matematik, hvilket særligt skyldes, at undervisningen er anderledes end hvad de tidligere har oplevet.
Det er bl.a. højskolens unikke rammer der fremhæves som noget af dét der er vigtigt for elevernes udvikling og positive oplevelse. Det at være en del af et fællesskab, både med andre der ligner én selv, og andre der er vidt forskellige, er for mange afgørende. Hverdagens rutiner og gentagelser, samt muligheden for at få et frirum i højskolernes kreative, fysiske eller filosofiske fag, er også vigtig for mange. Desuden fremhæver mange elever også relationerne til højskolens lærere som meget betydningsfulde for deres positive oplevelser med at gå på højskolen.
Veje videre
Cefus rapport undersøger 3 succeskriterier for projektet, hvoraf ét af dem er, at 70% af de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse, eller er optaget på en ungdomsuddannelse senest 3 måneder efter de intensive læringsforløb. Ifølge rapporten svarer 35% af eleverne i en rundspørge, at de er startet på en ungdomsuddannelse, imens 27% svarer at de går på en FGU. Før opholdet svarede 44% af eleverne at de havde været tilknyttet en EGU. Rapporten påpeger her, at en del af eleverne har gået på højskolen som en del af deres FGU-forløb, og det var således en del af deres uddannelsesplan, at disse elever skulle tilbage på FGU efter højskoleopholdets afslutning. Der er 10% der efter opholdet svarer at de er i arbejde og 6% i et andet forberedende forløb, og således er det altså i alt 78% af de unge der enten er startet på en uddannelse, går på FGU eller er i arbejde.
Anbefalinger
Rapporten indeholder desuden en række anbefalinger til det videre arbejde med højskoleforløb med dansk og matematik. Her fremhæves det bl.a. at der skal være endnu fokus på de unges overgange imellem højskole og videre trin i uddannelsessystemet, da dette kan være svært for mange unge, hvis ikke de støttes i det. Derfor er overgangene et særligt fokus, både hos højskoler, men også hos vejlederne omkring de unge.