Betingelser til MemberCare

Vilkår og betingelser for Folkehøjskolernes Forening i Danmarks medlemssystemer Membercare og Membersite

1. Generelt

Ved oprettelse som medlem, abonnement eller brugere i Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) accepterer du, at vi opbevarer og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med disse vilkår og vores persondatapolitik.

Disse vilkår gælder for alle typer medlemskaber, abonnementer og brugere administreret via vores medlemssystem.

FFD’s medlemssystemer drives på Groupcares platforme, Membersite og Membercare, som vi anvender til administration af medlemskaber, kommunikation, kursustilmeldinger, arrangementer og andre medlemsrelaterede aktiviteter.

Såfremt Groupcare modtager klager fra dig vedrørende medlemskabet eller lignende, sendes disse videre til FFD uden at Groupcare forholder sig hertil. Du bedes derfor kontakte FFD direkte, såfremt du har klager over eller spørgsmål til dit medlemskab.

Groupcare har intet ansvar over for dig vedrørende FFD’s rekonstruktion, betalingsstandsning, konkurs, aflysning af arrangementer, andre mangler eller eventuelle reklamationer vedrørende medlemssystemet. Al henvendelse herom skal ske direkte til FFD.

2. Medlemskab, betaling og opsigelse

2.1. Medlemskabets varighed

Medlemskabet følger kalenderåret og fornyes automatisk én gang årligt.
Kontingent opkræves for et helt kalenderår ad gangen og dækker perioden 1. januar til 31. december.

Ved indmeldelse midt i året betales kontingent for det resterende kalenderår. Kontingentet justeres ikke forholdsmæssigt, medmindre andet er særskilt aftalt med FFD.

Ved indmeldelse i perioden 1. november til 31. december betales 0 kr. for det indeværende år, men medlemskabet gælder automatisk for det kommende kalenderår.

Arten af medlemskab (medlemstype og kontingentkategori) tildeles automatisk ud fra tilknytning, men kan tilpasses manuelt af FFD for det enkelte medlem.

2.2. Opsigelse

Er du betalende medlem kan du opsige dit medlemskab når som helst via Membersite eller ved skriftlig henvendelse til FFD. Opsigelsen træder i kraft ved udløbet af den betalte periode.
Allerede betalt kontingent refunderes ikke – heller ikke ved udmeldelse midt i en periode.

2.3. Betaling og pris

Prisen for medlemskab afhænger af den valgte medlemstype eller abonnementstype, som fremgår af FFD’s hjemmeside eller informationen ved tilmelding.
Betaling sker forud for den kommende medlemsperiode.

2.4. Betalingsmetode

Betaling kan ske via de tilgængelige betalingsmetoder (fx betalingskort, MobilePay eller Betalingsservice).
Du accepterer endvidere, at FFD automatisk kan trække det årlige beløb ved fornyelse, indtil medlemskabet opsiges. Du er selv ansvarlig for at sikre, at dine betalingsoplysninger er korrekte og opdaterede.

2.5. Manglende betaling og rykkerprocedure

Ved manglende betaling udsendes en rykker efter én og to måneder.
Hvis betalingen fortsat ikke er modtaget efter tre måneder, udmeldes medlemskabet automatisk.
FFD forbeholder sig desuden retten til at spærre adgangen til medlemsfordele og goder, indtil betaling er modtaget.

2.6. Foreningens ret til at opsige medlemskab

FFD kan opsige et medlemskab ved væsentlig misligholdelse, herunder gentagen eller vedvarende manglende betaling.
Opsigelse vil i så fald ske skriftligt med angivelse af begrundelsen.

3. Personoplysninger

Vi registrerer de oplysninger, du giver os i forbindelse med oprettelsen af din brugerprofil (f.eks. navn, adresse, telefonnummer, e-mail og betalingsoplysninger).

Oplysningerne bruges til administration af dit medlemskab, herunder kontingentbetaling, udsendelse af information og dokumentation af medlemskabet.

Vi kan også registrere oplysninger om din deltagelse i arrangementer, kurser eller andre aktiviteter.

Retsgrundlaget for behandlingen af disse oplysninger er EU Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, c og f.

4. Opbevaring og sikkerhed

Dine oplysninger opbevares sikkert i vores medlemssystem, og vi træffer passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine data.

Oplysningerne opbevares så længe, du er medlem, og i op til fem år efter udmeldelse af hensyn til bogførings- og dokumentationskrav. Herefter anonymiseres oplysningerne, så de ikke længere kan henføres til dig som person. Anonymiserede data kan anvendes til statistiske og administrative formål.

Oplysninger indsamlet i forbindelse med din tilmelding til nyhedsbreve slettes, når dit samtykke til nyhedsbrevet trækkes tilbage.

Vi behandler alle dine oplysninger i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) og den danske databeskyttelseslov.

5. Videregivelse af oplysninger

FFD og Groupcare videregiver ikke dine oplysninger til tredjeparter eller databehandlere, medmindre det er nødvendigt for at administrere dit medlemskab eller krævet ved lov.

I nogle tilfælde anvender vi eksterne samarbejdspartnere (databehandlere) til administration af medlemssystemet fx i forbindelse med betalinger eller udsendelse af nyhedsbreve (f.eks. Mailchimp). Disse leverandører behandler kun oplysninger på vegne af FFD og efter vores instruks.

Hvis en leverandør er placeret uden for EU/EØS (fx i USA), sikrer vi, at overførslen sker på baggrund af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller andre godkendte sikkerhedsforanstaltninger.

6 Markedsføring og kommunikation

Som medlem accepterer du, at vi kontakter dig med information om aktiviteter, tilbud, nyheder og andre relevante .

Du kan til enhver tid framelde dig kommunikations- og markedsføringsmateriale ved at følge anvisninger i de enkelte udsendelser eller kontakte foreningen direkte. Vi kan dog fortsat sende dig information, der er nødvendig for dit medlemskab (fx kontingentopkrævning, indkaldelse til generalforsamling).

Når du modtager kontingentopkrævning, indkaldelser, rykkere eller lignende per e-mail fra Groupcare’s systemer, kan der blive foretaget en registrering af, hvorvidt du har modtaget og åbnet den fremsendte e-mail. Registreringen foretages for at FFD kan sikre, at du har modtaget og set den pågældende e-mail.

7. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger.

Du har ret til at:

Få indsigt i de oplysninger, vi har registreret om dig, og i hvordan vi behandler dem.

Få rettet eller slettet oplysninger, som er forkerte eller ikke længere relevante.

Få begrænse eller gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger i visse tilfælde.

Få dine oplysninger udleveret i et almindeligt anvendt format (dataportabilitet).

Hvis du ønsker at benytte dine rettigheder, kan du kontakte os på medlem@ffd.dk

Vi vurderer herefter din henvendelse i henhold til Databeskyttelsesforordningen og vender tilbage hurtigst muligt.
Du kan blive bedt om at bekræfte din identitet, inden vi behandler din anmodning.

Du kan læse mere om Databeskyttelsesloven og Databeskyttelsesforordningen på www.datatilsynet.dk.

Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5. sal
1300 København K
+45 33 19 32 00
+45 33 19 32 18

 dt@datatilsynet.dk

8. Ændringer i vilkår og betingelser

Vi forbeholder os retten til at ændre disse vilkår og betingelser, når det er nødvendigt – fx på grund af ændret lovgivning, tekniske forhold eller forbedringer af vores systemer.
Eventuelle væsentlige ændringer vil blive meddelt til medlemmerne med rimeligt varsel.

Ændringer vil dog ikke påvirke allerede indgåede aftaler eller tilmeldinger, medmindre ændringen er til din fordel eller påkrævet ved lov.

9. Kontakt

Har du spørgsmål til dit medlemskab eller behandlingen af dine oplysninger, kan du kontakte os på:
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Nytorv 7, 1450 København
+45 33 36 40 40
medlem@ffd.dk