Forsikringer og pension

Et væsentlig aspekt ved en højskoles administration er forsikringsområdet. Der er en række forsikringer, der er lovpligtige, og andre, som det kan være rigtigt at have tegnet.

Forsikringsmarkedet

Opdateret 26. april 2019                                                                                          

Det kan kræve mange ressourcer at skaffe sig det fulde overblik over priser og vilkår, ikke mindst fordi disse ofte ændres.

De frie skoler har i en række år haft et samarbejde med forsikringsmæglerfirmaet Willis Towers Watson, der er uafhængig af de enkelte selskaber, om at tilbyde skolerne et samlet produkt på baggrund af et fælles udbud for de frie skoler.

Tilbuddet omfatter tillige en pensionsordning for det praktiske område. Men det er fortsat op til den enkelte skole at vurdere, hvor fordelagtige tilbuddene er.

Aktuelle aftaler gennem Willis Towers Watson:

Skoleforsikringsprogrammet:

  •        Bygninger og løsøre
  •        Lovpligtig arbejdsskade
  •        Erhvervs- og produktansvar

Som en del af skoleforsikringsprogrammet kan også inddrages:

  •        Beredskabsforsikring
  •        Motorkøretøjer og lystfartøjer
  •        Ulykkesforsikring til elever mv.

Se Willis Towers Watsons skoleforsikringsprogram

 

Særlige mulige forsikringselementer:

 

Løntabsforsikring for ledere

Det er nu blevet muligt at forsikre forstandere mod løntab i situationer, hvor en skole måtte gå i betalingsstandsning eller gå konkurs.

Det er mæglerfirmaet Willis, der har indgået en aftale med forsikringsselskabet Nassau, som muliggør at skolerne kan tegne denne forsikring.

Læs mere:


Ledelses- og bestyrelsesansvarforsikring

Forsikringen dækker alle nuværende, tidligere og fremtidige medlemmer af bestyrelsen samt af den daglige ledelse på højskolen.

 

Cyberforsikring

En cyberforsikring giver assistance fra eksempelvis it-eksperter til at genoprette driften, hvis en højskole har været udsat for hackerangreb. Willis tilbyder en cyberforsikring 

 

Pensionsforhold for teknisk-administrativt personale

For at skabe en god og fornuftig pensionsordning for det teknisk-administrative personale, har de frie skolers foreninger i en årrække samarbejdet med Willis Towers Watson om en pensionsordning via markedsudbud med passende mellemrum.

Siden 1. januar 2017 har leverandøren af pensionsordningen været Nordea Liv og Pension.
Ud over selve pensionsdelen, der hele tiden kan tilpasses den enkelte medarbejder, omfatter ordningen også en forsikringsdel med bl.a. udbetaling ved tab af erhvervsevne. Der tilbydes også et personligt opfølgningsprogram til syge medarbejdere i from af det såkaldte ’Stifinderprogram’.
For nærmere information se Willis' pensionskoncept

Man kan også kontakte Willis Towers Watson på mail: dk-skole@willis.com, Willis tilbyder også sammenligning med andre eksisterende pensionsordninger.

Gruppelivsforsikring

En del skoler har tegnet gruppelivsforsikring for skolens TAP’ere i Forenede Gruppeliv via Willis Towers Watson. Aftalen retter sig alene mod TAP´ere, herunder fleks- og skånejob ansatte, og omfatter dødsfaldsdækning samt kritisk sygdom.
Der skal ikke afgives helbredsoplysninger ved indtrædelse i Forenede Gruppeliv, dog skal der oplyses navn på medarbejderen, cpr.nr. og skolens navn til Willis Towers Watson.

Den enkelte skole skal huske løbende at orientere Willis Towers Watson, når teknisk administrativt personale til- eller fratræder, således at det er de rigtige personer, der er omfattet af gruppelivsforsikringen. Holder en medarbejder orlov, vil denne fortsat være omfattet af ordningen, hvis indbetalingerne fortsættes. Hvis der ikke indbetales, vil medarbejderen ikke være omfattet af forsikringen i orlovsperioden.

Nærmere information findes her

For tilmelding til gruppelivsforsikring: LoneIrring.Thomsen@WillisTowersWatson.com