Indholdsplaner

Her kan du læse mere om baggrunden for indførelsen af indholdsplaner og UBAK, og blive inspireret til arbejdet med indholdsplaner.

Krav til højskolernes undervisning (UBAK og indholdsplaner)

Med højskoleloven af 2000 skete der nogle væsentlige præciseringer af det særlige ved højskoleundervisningen og skolernes dokumentation heraf. Forud for loven var der af ministeren nedsat et højskoleudvalg til drøftelse af skoleformens udfordringer, og på anbefaling af udvalget, blev der i loven fastsat to væsentlige krav til højskolernes undervisning:

  1. Hvor den tidligere ’almene undervisning’ skulle udgøre mindst en tredjedel af undervisningstiden, blev det nu formuleret at ’Undervisning af bred almen karakter (UBAK)’ skal udgøre mindst halvdelen af undervisningen. I bemærkningerne til loven defineres UBAK, som undervisning, der har almene perspektiver. Disse "kan være filosofiske, kulturelle, historiske, politiske, samfundsmæssige, naturvidenskabelige, psykologiske, religiøse eller lignende. Også æstetiske, musiske og kropslige aktiviteter kan i et vist omfang indgå i den brede almene undervisning."
  2. For alle højskolekurser skal der ved kursets start være udarbejdet en indholdsplan godkendt af bestyrelsen (eller forstanderen, hvis bestyrelsen har bemyndiget vedkommende dertil). En plan, der detaljeret beskriver forløb, form og indhold på en sådan måde, at det er tydeligt, at kurset lever op til lovens krav.

Lovgivningen sætter sit præg på højskolernes udvikling

I årene efter har de to forhold sat deres præg på højskolens udvikling – på godt og ondt. En del har givet udtryk for, at de ser kravene som udfordring af højskolens traditionelle frihed. Samtidig har det at leve op til udfordringerne tydeligt skabt positiv udvikling, da det at skulle formulere det særlige ved højskolens sigte og formål ikke blot har givet anledning til drøftelser og udvikling på den enkelte skole, men også på tværs af skolerne.

Indholdsplaner og UBAK under lup ved tilsyn

En afgørende betydning for fokus på de to forhold har været, at i alle de senere års ministerielle tilsynssager har der været spurgt ind hertil. Både når det handlede om korte og lange kurser. Og forholdene har i mange afgørelser spillet en afgørende rolle.

 

Få inspiration til UBAK og indholdsplaner

FFD har haft stor fokus på både indholdsplaner og UBAK. Både i forbindelse med kurser og møder, og foreningen har udarbejdet forskelligt materiale. 

FFD's materialer om UBAK og indholdsplaner

 

Slots- og Kulturstyrelsens vejledning til indholdsplaner

Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet en vejledning, der beskriver forhold omkring højskolernes indholdsplaner.

Find vejledninger hos Slots- og Kulturstyrelsen

 

Skabelon for indholdsplaner

Her finder du en skabelon til en indholdsplan. Skabelonen er alene tænkt som en inspiration og skal således ikke ses som en tjekliste eller en endelig form. Det er vigtigt, at hver skole reflekterer over, hvordan indholdsplaner bedst fungerer i deres praksis og hensyn til lov, pædagogik, administration og værdigrundlag.

Skabelon for indholdsplan

Eksempel på hvordan man kan tælle tid

Hent eksemplet herunder og se, hvordan timetælling kan foregå på et ugekursus. Eksemplet er konstrueret, så man kan bruge det i forbindelse med en pædagogisk dag, et lærermøde eller lignende.

Ofte stillede spørgsmål

Ja. Det er et lovkrav, at der for alle kurser skal være en godkendt indholdsplan før kursets start.

Inden kurset starter, skal der foreligge en godkendt indholdsplan for kurset.

Fagbeskrivelserne bør indeholde følgende punkter:

  • Fagets titel
  • Navnet på den ansvarlige lærer
  • Antal timer om ugen i hvor mange uger
  • Fagets sigte/formål
  • Indgående emner
  • Evt. særlige forløb (ekskursioner mv.)
  • Fagets andel af undervisning af bred almen karakter (UBAK) i procent og en beskrivelse af den perspektivering, der indgår heri.

Indholdsplanen bør justeres undervejs ved væsentlige ændringer og skal senest ved kursets afslutning tilrettes i overensstemmelse med det faktiske forløb.

Indholdsplanen skal godkendes af skolens bestyrelse. Men bestyrelsen kan beslutte at overdrage godkendelsen til forstanderen.

Før kursets start, skal indholdsplanen for kurset foreligge som et sammenhængende dokument.