Børneattest

I nogle sammenhænge, fx i forbindelse med familiekurser, skal højskolerne indhente børneattest på deres ansatte. Det kan du læse mere om her.

Krav om børneattest

Der er krav om, i lov om børneattest, at der indhentes børneattester forud for ansættelse under følgende omstændigheder:

  • Ansatte med fast tilknytning, der som led i udførelsen af deres opgaver (herunder undervisning), skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

  • Fast tilknytning: "… i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end 1 uges varighed har fungeret som træner, instruktør, holdleder, lærer osv."

Indhent børneattest hos Kriminalregisteret

Børneattesten indhentes hos Kriminalregisteret. Anmodningen om børneattesten kan sendes elektronisk, eller skriftligt ved at den ansatte udfylder en samtykkeerklæring, som højskolen skal underskrive. Samtykkeerklæringen ligger nederst på politiets hjemmeside om børneattester.

Bestil børneattest elektronisk eller find samtykkeerklæring

Kontakt Kriminalregisteret

Ofte stillede spørgsmål

Kun betroede medarbejdere bør behandle ansøgninger af børneattest.

Ved en blank børneattest bør attesten slettes efter modtagelse.

Ved en plettet børneattest bør ansøger ikke ansættes. Attesten bør slettes efter modtagelsen.

Læs om