Arbejdstid, hvileperioder og fridøgn

Arbejdsmiljølovgivningen og bestemmelser om fridøgn og hvileperioder sætter rammer som der skal tages hensyn til i planlægning af arbejdstid for alle personalegrupper på højskoler.

Planlægningen af arbejdet på en højskole kan i mange tilfælde være svært at sammenholde med andre former for arbejdspladser. Arbejdsmiljøloven gælder for alle arbejdspladser. Og det er derfor også nødvendigt at kende reglerne om hvileperioder og fridøgn, selvom de til tider kan være udfordrende at få til at passe ind på en højskole. Formålet er godt og til beskyttelse af arbejdsmiljø og medarbejdere.

Hvileperioder

Ifølge Arbejdsmiljøloven skal der gives den ansatte en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer inden for hver periode på 24 timer (den såkaldte 11-timers-regel). Rådighedstjeneste i hjemmet, men ikke på arbejdsstedet, betragtes i denne relation som hviletid.

Eksempel

Som eksempel kan nævnes en lærer der har samvær eller anden forpligtelse på højskolen til kl. 23 vil først kunne påbegynde nye forpligtelser kl. 10 dagen efter.

Fridøgn

Ifølge Arbejdsmiljøloven skal den ansatte have et ugentlig fridøgn.

Fridøgnet skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Da den daglige hvileperiode er på 11 timer, vil den ansatte derfor normalt have krav på en sammenhængende hvileperiode på 35 timer hvert 7. døgn.

Efter § 23 i bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn m.v. kan højskolen og de ansatte lave en skriftlig aftale om omlægning af det ugentlige fridøgn ved tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn.

Ikke mulighed for fravigelser

Bekendtgørelsen om hvileperioder og fridøgn kan i et vist omfang afviges ved aftale eller overenskomst.

Det har før vedtagelse af bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. været muligt at få godkendt aftaler mellem arbejdsgiver og ansatte, der ikke er på overenskomst, men Arbejdstilsynet har på forespørgsel oplyst, at det ikke længere er tilfældet.

Arbejdstilsynet har også oplyst, at det ikke kræves, at de ansatte skal være ansat på overenskomst for at indgå en aftale om fravigelse af hviletiden. Men at det kan være sværere at få en lønmodtagerorganisation til at indgå en aftale om fravigelse af hviletidsreglerne, hvis ikke der ellers er tegnet overenskomst med dem.

Det nærmest sammenlignelige område er efterskolerne, hvor der på baggrund af en rammeaftale kan indgås lokal aftale, som overholder de bestemmelser om fravigelser, som er beskrevet i cirkulære om fravigelse af regler om fridøgn for lærere ved efterskoler af 12. maj 2003 samt i cirkulære om statens arbejdstidsaftale (cirkulære nr. 10087 af 2. december 2019) §12.

Der foreligger på højskoleområdet ikke en central overenskomst.

Det betyder, at højskoler ikke lokalt kan lave en generel aftale om at dispensere for 11- timers reglen eller reglen om fridøgn, uanset om lærerne måtte ønske det. Der kan dog lokalt efter § 23 laves en aftale vedr. fridøgn jf. ovenfor. (Læs mere om reglerne på Arbejdstilsynets hjemmeside)

Ofte stillede spørgsmål

Der gælder ingen regler om ugentligt fridøgn eller 11-timers hvileperiode for personer i overordnede stillinger, der udelukkende eller hovedsageligt udfører arbejde af ledende art, og som ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus.

En medarbejder kan maksimalt arbejde 13 timer i træk. Arbejdes der mere kan medarbejderen ikke have 11 timers hvile inden for 24 timer.

 

Rådighedstjeneste i hjemmet, men ikke på arbejdsstedet, betragtes i forhold til en hvileperiode på 11 timer som hviletid.

 

Hverken rådighedstjeneste i hjemmet eller på arbejdsstedet betragtes som hvileperiode i relation til det ugentlige fridøgn.

 

I løbet af en uge på 7 døgn har en ansat krav på et ugentligt fridøgn (24 timer), som skal ligge i umiddelbar tilknytning til en daglig hvileperiode på 11 timer. Den sammenhængende hvileperiode bliver dermed på 35 timer hvert 7. døgn. Dvs. højst 6 døgn mellem 2 fridøgn

 Perioden på 7 døgn kan variere, og f.eks. være onsdag til tirsdag.

Nej, reglerne for hviletid og fridøgn gælder kun for arbejde i Danmark.

Det medfører, at ekskursioner til udlandet er undtaget for reglerne om 11-timers hvile og et ugentligt fridøgn efter de danske regler. Det vil være landet for ekskursionens regler på området der skal overholdes.

 Under ekskursioner i Danmark gælder hviletidsreglerne i sædvanligt omfang.

Ja, under ekskursioner i Danmark gælder hviletidsreglerne i sædvanligt omfang.

Det betyder, at lærere på ekskursioner i Danmark skal have hviletid og fridøgn som sædvanligt.

Bestemmelsen om at rådighedstjeneste udenfor arbejdsstedet vil betragtes som hvileperiode, kan ikke benyttes på ekskursioner i Danmark. Lærere skal derfor have fri for forpligtelser efter ansættelsesbekendtgørelsen for at sikre hviletidsreglerne bliver overholdt.

Rådighedstjeneste på højskolen kan i visse situationer betragtes som hviletid i forbindelse med en fortolkning af kapitel 4 i bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v vedrørende rådighedstjeneste på arbejdsstedet.

Eksempel hvor rådighedstjeneste ikke er hviletid 

Hvis læreren bor i København og arbejder i Jylland, og læreren tager hjem hver dag efter arbejdstid, så vil lærerens ”normale” bolig være i København. Stilles et værelse i den sammenhæng til rådighed ifm, en rådighedsvagt så vil der være tale om rådighedstjeneste på arbejdsstedet og kan ikke være hviletid.

Eksempel hvor rådighedstjeneste er hviletid

Hvis læreren har bolig i København, men i løbet af ugen i stedet ”bor” på skolen, og ikke kun ifm. en rådighedsvagt, så kan der være tale om rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet og dermed kan betragtes som hviletid. Det kræver, at det værelse el.lign. som læreren får stillet til rådighed, er et sted, hvor læreren kan afholde sine daglige hvileperioder, dvs. sove, spise og lave andre private gøremål og har (en del af) sine ejendele der, så må det betragtes som lærerens ”normale” bolig (mens læreren er tilknyttet til højskolen).