Beslutningsgrundlag
I perioder hvor skolen opsparer midler til brug ved eksempelvis kommende udvidelser eller større renoveringsarbejder, er det nødvendigt at skolens bestyrelse forholder sig til en politik for anbringelse af skolens midler. Også med skyldig hensyntagen til den risiko der kan være ved anbringelse af midlerne.
Det er skolens bestyrelse som har ansvaret for overholdelse af lovens krav til anbringelse af skolens midler. Og bestyrelsen skal påse, at foreningens midler er anbragt på forsvarlig måde. Det anbefales derfor at skolens bestyrelse tager stilling til rammerne for valg af bankforbindelse og anbringelse af likvide midler. Herunder også i hvilken grad der evt. investeres i obligationer eller lignende, samt stillingtagen til evt. gældsindfrielse. Bestyrelsen kan også tage stilling til om likvider skal søges fordelt mellem flere pengeinstitutter og hvor stort et beløb der må være indestående i det enkelte institut.
Om valg af pengeinstitut og indskydergaranti
Indskydergarantien er en slags beskyttelseslag for de danske forbrugere og virksomheder. Det er en garanti, der forsikrer de penge, man har i banken op til en vis grænse. I øjeblikket er grænsen på 100.000 Euro eller ca. 745.000 kr. Garantiformuen yder dækning til danske indskydere og investorer, og administreres af Finansiel Stabilitet. Hvis en bank går konkurs, vil Garantiformuen til en vis grænse sikre mod tab. Det betyder bl.a., at hvis man som indskyder har penge i flere banker, vil man være dækket op til ca. 745.000 kr. i hver enkelt bank.
Nogle banker og realkreditinstitutter er systemisk vigtige, dvs. så vigtige for den nationale økonomi, at de ikke må gå konkurs. De kaldes SIFI-banker, hvilket står for “Systemically Important Financial Institution”. I Danmark er SIFI-bankerne udpeget af Finanstilsynet til at være Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit, DLR Kredit og Sydbank. Hvis en af disse kommer i krise, vil det true den økonomiske stabilitet i Danmark, og derfor vil staten gøre meget for at hjælpe dem på ret kurs. Til gengæld er disse banker underlagt øgede tilsyn, rådgivning og højere kapitalkrav.
Lovbekendtgørelsen om folkehøjskoler siger i §7 følgende om anbringelse af skolens midler:
§7.
Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:
1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-land, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 4, omfatter ikke aktier og investeringsforeningsbeviser. Skolen kan under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang dog anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af finansielle instrumenter i forbindelse med lånoptagelse.