Specialestuderende: Højskolen skal være tro mod sit grundtvig-koldske fundament

Publiceret 11-06-2019

Nyt speciale stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt dannelse i forbindelse med højskoleophold stadig er et fælles folkeligt og livsoplysende projekt, eller om unge udnytter højskolen til at bedrive selvudvikling.

Specialestuderende fra Den Frie Lærerskole ved åbningen af deres udstilling

Fem specialestuderende fra Den Frie Lærerskole har undersøgt, hvilken påvirkning den stigende individualisering og fokus på personlig udvikling har på fællesskaber, og hvordan en gruppe højskoleelever oplever denne proces.

De studerende har på baggrund af højskoleelevers fortællinger konstateret, at mange unge tager på højskole med et klart mål om at udvikle sig personligt eller dygtiggøre sig målrettet inden for et fagområde.

Noget tyder derfor på, at dannelsesprojektet i dag risikerer at blive overskygget af den enkeltes behov for fagspecialisering og selvudvikling.

Fokus på almen dannelse

Med passion og rødder i de frie skolers verden, rettede de studerende blikket mod den ældste frie højborg; højskolen. Ønsket var at sætte ord på den udvikling, som et menneske gennemgår, når han/hun vælger at pakke tasken og drage på højskole.

Med hjælp fra fem elever fra Ryslinge Højskole og narrativ analyseteori har de studerende beskæftiget sig med højskoleoplevelsers betydning for unges identitetsdannelse. Efter at have analyseret de mange fortællinger, blev de personlige oplevelser genskabt i en ny, æstetisk fortolkning.

Højskolen skal være tro mod sit grundtvigkolske fundament og have almen dannelse i fokus for at fremme fællesskaber og modarbejde unges fokus på egen selvudvikling.

Christian Christensen

Specialegruppens undersøgelse viser, at den personlige udvikling er enormt afhængig af elevernes deltagelse og engagement i højskolens sociale og kulturelle rum.

Med elementer som morgensamling, livsoplysende fortællinger og samtalen i centrum, gør højskolen fortsat meget for at højskoleopholdet bliver en dannelsesrejse, hvor man kommer med en tom rygsæk og går med en fuld. - Rustet til at træffe egne valg, engagere sig i samfundet og håndtere de skift, livet byder en, fortæller Christian Christensen, der er en af de studerende bag specialet.

"Højskolen skal være tro mod sit grundtvig-koldske fundament og have almen dannelse i fokus for at fremme fællesskaber og modarbejde unges fokus på selvudvikling," siger Christian, der anbefaler højskolen at værne om det almene fremfor at profilere sig på fagspecialisering, hvis man ønsker at holde fast i højskoleopholdet som livsoplysende projekt.

Med det in mente konkluderer de studerende, at højskolen er en værdifuld og vigtig bevægelse, og forhåbentlig vil fortællingerne, som specialet har afstedkommet, være med til at tydeliggøre højskolens position i samfundet og i uddannelses- og dannelsesdebatten.

Levende kunstinstallationer

I sidste ende udmøntede specialet sig i flere interaktive kunstinstallationer, der gjorde det muligt at transportere højskoleoplevelser ud af hverdagen, så de kan blive set og forstået af et bredere publikum. 

Formålet med udstillingen var at give deltagerne en sanselig oplevelse af genfortællingerne og dermed en fornemmelse af, hvordan højskolen påvirker elevernes oplevelser og omvendt.

En ambition, de efter egen overbevisning nåede i mål med, da flere af ustillingens gæster kunne genkende sig selv i de universelle fortællinger, som elevernes højskoleoplevelser var blevet transformeret til.

Læs mere

Specialet hedder "Kunsten at væve og andre fortællinger" og er skrevet af Anton Bürckel, Julie Gry Karkov Pallesen, Christian Christensen, Luca Amicizia og Theodore Martin Charles Garman.

Er du blevet nysgerrig på at vide mere om specialet og udstillingen, kan du skrive til juliegry.pallesen@gmail.com