Pædagogikken binder de nordiske folkehøjskoler sammen

Publiceret 16-05-2018
Pædagogik og udvikling

PERSPEKTIV. Hvad er folkehøjskolens politiske opgave? Kan man begrebsliggøre højskolens særlige atmosfære, og har de nordiske folkehøjskoler en fælles pædagogisk tradition? Det var blot nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret på årets Vårkonference, der havde fokus på forskningens tilknytning til - og betydning for - praksis på højskolerne.


Højskolen mellem forskning og praksis

De sidste 10-15 år har der ikke været det store hype omkring det nordiske, men nu er interessen vågnet igen.

Karin Langeland, rektor for Nordiska Folkhögskolan

"Jeg har fulgt den nordiske højskoleverden i mange år, og konturrerne i det nordiske engagement har været svingende. De sidste 10-15 år har der ikke været det store hype omkring det nordiske, men nu er interessen vågnet igen," indleder Karin Langeland, der er rektor for Nordiska folkhögskolan i Kungälv, hvor Vårkonferencen 2018 afholdes.

I år er temaet folkehøjskolepædagogik, skoleudvikling og relationen mellem forskning og praksis. 

Omkring 70 forskere, skoleledere og lærere fra Danmark, Finland, Norge og Sverige er mødt op for at deltage i forelæsninger og workshops, som tematiserer flere af de centrale begreber inden for højskoleverdenen: Mangfoldighed, fællesskab, medborgerskab og meget mere.

Et pædagogisk frilandsmuseum

Konferencen blev skudt i gang med et kritisk oplæg fra Chefkonsulent og Ph.d.-studerende (UC SYD) Leo Komischke-Konnerup, der mener, at højskolen de seneste 15-20 år har forsømt sine to centrale opgaver: Den politiske og den pædagogiske.

"Jeg har tidligere skældt ud på de frie skoler i Danmark, og nu tager jeg så kritikken med til Sverige," begynder Leo K. Konnerup sit opråb til salen, som repræsenterer en højskolebevægelse, der i hans optik ikke længere er folkelig.

Konnerup mener, at højskolen har brugt for meget tid på at sikre sin egen økonomiske overlevelse og dermed svigtet den opgave, der ligger i at være med til at forandre samfundet og protestere mod den modernisering, som staten dikterer:

Højskolen risikerer at blive et pædagogisk frilandsmuseum, som man ikke kan regne med. Og forbløffende få protesterer mod denne effektivisering/modernisering/normalisering. Højskolen skal blive politisk igen for at blive folkelig. Det er den forpligtet til - ikke bare for sig selv, men for alle mennesker. Også dem uden for højskolen.

Leo Komischke-Konnerup, chefkonsulent og Ph.d.-studerende (UC SYD) 

I videoen herunder, kan du se Leo Kommischke-Konnerup udfolde sine betragtninger om, hvad højskolens politiske opgave er: