Frirummet modtager 6,6 millioner

Publiceret 28-06-2018
Pædagogik og udvikling

De frie skolers fælles initiativ Frirummet modtager 6,6 millioner fra Trygfonden over to år til at styrke demokratiet og den offentlige debat.


Frirummet skal uddanne debatpiloter og styrke det demokratiske engagement hos børn og unge

Initiativet Frirummet har netop modtaget en bevilling på 6,6 millioner fra TrygFonden. Bag Frirummet står efterskolerne, friskolerne og folkehøjskolerne med et ønske om at skabe gode og konstruktive kår for den politiske og offentlige debat i Danmark, som et modsvar til en stigende tendens til, at vi kun mødes med dem, vi er enige med; at konflikter reduceres til underholdning, og at der er fravær af tvivl og nuancer i politiske debatter i det brede mediebillede.

Hvis vi som borgere og politikere skal støtte hinanden i at træffe gode fælles beslutninger, så kræver det en debat, hvor vi lytter, anerkender hinandens argumenter og samles om det, vi har til fælles, i stedet for det, der skiller os ad.

Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden

”Det er et afgørende kendetegn for et demokrati, at borgerne inddrages, og at der er en offentlig debat, inden politiske beslutninger bliver truffet. Hvis vi som borgere og politikere skal støtte hinanden i at træffe gode fælles beslutninger, så kræver det en debat, hvor vi lytter, anerkender hinandens argumenter og samles om det, vi har til fælles, i stedet for det, der skiller os ad. Derfor er vi meget glade for at støtte Frirummet, så vi kan få udbredt en debatform, hvor vi øver os i at være uenige og have samtaler, der gør os klogere,” siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

En anerkendende dialog

 

Jeg ser Frirummet som et forsøg på at bringe dialogen og anerkendelsen af modpartens synspunkter som legitime tilbage i den politiske diskussion.

Martin Ågerup, direktør i den borgerlige tænketank CEPOS

Konflikt og uenighed er centralt i ethvert samfund, og Frirummet handler ikke om at underkende uenigheden. Frirummet handler derimod om, at vi alle skal blive bedre til at mødes netop med dem, vi er uenige med:

”Idealet om demokratiet som samtale ligger langt fra virkeligheden, som i højere grad handler om, at forskellige interesser slås om deres del af rovet. Jeg ser Frirummet som et forsøg på at bringe dialogen og anerkendelsen af modpartens synspunkter som legitime tilbage i den politiske diskussion ved at sætte nogle rammer om debatten, som tvinger debattørerne ind i en gensidigt anerkendende dialog,” sagde Martin Ågerup, direktør i den borgerlige tænketank CEPOS, i forlængelse af sin medvirken i en Frirumsdebat.

Debat og pædagogik

Frirummet har været i gang i to år, og med den nye bevilling er der lagt op til, at aktiviteterne i Frirummet vil blive videreudviklet og fremover køre i to spor: et debatspor og et pædagogisk spor.

Debatsporet handler om at uddanne såkaldte Debatpiloter, der er lærere, forstandere og andre med tilknytning til de frie skoler, der bliver uddannet i at arrangere og afholde lokale debatter.

I det pædagogiske spor vil der blive arbejdet med det potentiale, der ligger i at trække principperne fra Frirummet helt ind i klasselokalet. 

Børn og unges demokratiske engagement står centralt i den kommende projektperiode med et fokus på ikke at grave grøfter, men at lære at bygge broer og skabe forståelse for andre synspunkter og holdninger end ens egne – uden at det dermed handler om at blive enige.