Book en fortæller

Publiceret 10-01-2018

FLYGTNINGE. Flere af dem har allerede stået på scenen til StorySlam i Århus. Nu er de klar til at komme ud på jeres højskoler. Her kan du læse, hvordan du booker en fortæller.

Fra venstre: Kristian Kirk, Story Slam-lærer på Hadsten Højskole, de tre deltagere Basir Khurrami, Mabenty Kamara og Khaled Ksibe, og projektleder i FFD, Evelina Gold.


Få besøg af unge fortællere med flygtningebaggrund

Tre af dem har allerede stået på scenen på teatercaféen Katapult i Århus til StorySlam - en konkurrence i historiefortælling, stærkt inspireret af newyorker-fænomenet The Moth, hvor ganske almindelige mennesker går på scenen og fortæller historier fra hverdagens Danmark. Og den ene blev endda vinderen i StorySlam-finalen 2017.

Nu er de unge klar til at komme ud til jer – enten i forbindelse med et undervisningsforløb eller til et aften- eller morgenarrangement. 

 

Book en fortæller

Få overblik over fortællerne, priserne og alt det praktiske i dette lille katalog.

undefined

En del af FFD's projekt Undervejs

En gruppe unge med flygtningebaggrund er gennem FFD’s projekt ’Undervejs’ blevet trænet i at mestre det levende ord og sætte ansigter på statistikkerne i flygtninge- og integrationsdebatten. 
De er klar til at komme ud på jeres skole og fortælle deres historier.

Unge med rødder i Afghanistan, Syrien og Sierra Leone og med flygtningetematikken tilfælles er gennem et intensivt forløb i Story Slam på Hadsten Højskole blevet trænet i at mestre det levende ord - og bruge det til at fortælle deres historier.

Historierne handler om at føle sig hjemme, føle sig fremmed og det midt i mellem. De handler om forældre og frigørelse. Om kærlighed. Om at træffe beslutninger. Om at miste. Og om at finde sig selv.

Deres unikke indblik er med til at sætte ansigter på statistikker og værdipolitiske floskler. Men det er kombinationen af deres usædvanlige historier og de almengyldige byggesten, som ethvert ungdomsliv består af, der for alvor tilfører flygtninge- og integrationsdebatten nuancer og en tiltrængt tredimensionalitet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

- Og hold dig opdateret på højskoleområdet.