Jeg ville være popstjerne og højskolelærer

Publiceret 07-02-2018
Højskolenyt Pædagogik og udvikling

Simon tog pitstop fra jobbet som højskolelærer for at genforelske sig i musikken og udforske sammenstødet mellem e-musikeren og højskolens sangtradition i en tid, hvor musik er noget, du kan skabe på en pc.


Simon Jespersens orlovshistorie: Om at holde sig aktuel og genvinde kærligheden til sit felt

Han står foran indgangen til Vestbirk Højskole med udsigt til værelse 20, der huser en sød pige, som holder ham vågen om natten med filofiske snakke. Dét er her, det går op for ham, at han bliver nødt til at regne den ud.
- Hvordan han kan blive både popstjerne og højskolelærer.

I  dag er Simon Jespersen 44 år og autodidakt musiker. Han har gennem tiden udvidet sit repertoire med titler som cykelbud, yogainstruktør og coach, men først og fremmest har han undervist på Den Rytmiske Højskole i 11 år.

Det lå ikke i kortene, at Simon skulle blive hængende så længe, men følelsen af at være et sted, hvor der skabes menneskeliv skulle vise sig at binde ham til højskolen:

Mit gamle jeg bliver næsten flov, når jeg siger, at jeg har været her i 11 år, for før højskolen skiftede jeg job og flyttede rundt hele tiden. Men det har været enormt givende at slå rod i en karriere som højskolelærer. Her forener jeg min passion for musik og menneskers udvikling.

Simon Jespersen, højskolelærer

På trods af glæden ved sit arbejde, tog Simon sidste år nogle måneder ud af kalenderen for at prioritere musikken. Han er optaget af den elektroniske bølge, der har præget det seneste årti og også skyller ind over højskolerne.

Eleverne kommer ikke nødvendigvis fra musikskolen eller med et instrument under armen. Deres musikforståelse er formet af en computer og følger hverken tonesprog eller regler. Det er sammenstødet mellem de to verdener, Simon besluttede sig for at undersøge i sin orlov.