Kom på studietur til Bruxelles i efteråret

Publiceret 18-04-2018
Internationalt

Bliv skarp på EU som politisk og kulturelt fællesskab og tag med på studietur sammen med højskolekolleger fra hele landet.


Vær med til at forme FFD's Europa-aktiviteter

I efteråret 2018, invitererer FFD lærere og -forstandere med på studietur til Bruxelles.

Turen indebærer et besøg i Europa-Parlamentet og i Kommissionen. Derudover skal vi tale med den danske repræsentation og få et indblik i, hvordan medier, NGO’er og lobbyister arbejder.

Formålet er at klæde højskoleansatte på til at kunne indgå i udviklingen og eksekveringen af et stort Ungdomstopmøde og Højskolernes EU parlamentsvalg i 2019. Der vil derfor være fokus på fælles, aktuelle europæiske udfordringer og international politik.

Derudover er der mulighed for at sparre med kolleger fra andre steder i det danske højskolemiljø og udveksle ideer omkring Europa-aktiviterne i 2019.

Sådan kommer du med

Sæt kryds i kalenderen 25.-27. september og tilmeld dig her.

Der er plads til 20 deltagere og max 2 personer fra hver højskole.

Tilmeldingsfrist: 1. juni 2018

Læs mere om studieturen her