Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Danmarks Fællessang

Fællessang

Højskolerne er med i Danmarks Fællessang under Spil Dansk. I 17 uger i 2017 synges 17 sange på skoler, arbejdspladser, klubber m.v. over hele landet. Det hele skydes i gang på Kulturmødet på Mors med sang og debat.

Danmarks Fællessang er henvendt til alle der har lyst til at synge, folk i alle aldre og på alle steder. Vi gør det muligt, let og sjovt for alle danskere at synge fællessang med vores gratis tilbud. Det er let og ligetil at være med.

I 2016 blev følgende sange sunget:

  • Lyse Nætter (Alberte)
  • Danmark nu blunder
  • En nat bliver det sommer (Love Shop)
  • Godmorgen lille land
  • Kære linedanser
  • Sensommervise
  • Skibet skal sejle i nat
  • Skipper Klements morgensang
  • Stille hjerte sol går ned
  • 7 years (Lukas Graham)
  • Jeg´ i live
  • Under stjernerne på himlen
  • Fuld af nattens stjerner
  • The day after tomorrow (Saybia)
  • Danskerne findes i mange modeller
  • Den første gang (Innocent Blood, fra filmen "Kærlighed ved første hik")

Hvilke sange der udvælges i 2017 er endnu ikke offentliggjort - men følg med på spildansk.dk.

Syng med på Kulturmødet

Danmarks Fællessang kickstartes i forbindelse med Kulturmødet på Mors den 24.-26. august.

Her vil Spil Dansk - i samarbejde med DGI, Bibzoom og Højskolerne - sætte fællessang på dagsordenen med 17 arrangementer, der på hver sin måde sætter fokus på fællessangen.

Tjek program på Kulturmødets hjemmeside. Vi håber at se og synge sammen med mange af jer på Kulturmødet.

Har du mod på mere fællessang

De fleste af sangene er i Højskolesangbogen eller i "Det Blå Sanghæfte".

Download vores Sangbogs-app eller køb sangprodukter i vores webshop.

Få hjælp til at komme i gang med fællessang - kontakt vores sangværter.   

 

Advarsel! Fællessang kan virke stærkt vanedannende