Undervisningen


Undervisningen

På alle tre skoler vil der blive undervist minimum 15 timer om ugen i dansk og/eller matematik,  i et personligt tilrettelagt forløb. Eleven vil blive afklaret ved kursusstart, og undervisningen vil foregåmed høj faglighed, i et kreativitet miljø, med trygt socialt samvær.

Formålet med kombinationen af højskoleophold og fagspecifik undervisning i dansk og matematik er at øge elevens faglighed, men også gåpåmod, selvværd og kendskab til egne og andres menneskelige egenskaber.

Der vil blive undervist i fagene af kompetente og inspirerende højskolelærere, der skaber et trygt læringsrum med høj faglighed og personlig støtte.

Øvrige fagtilbud

Ud over undervisning i dansk og matematik vil højskolerne tilbyde en bred vifte af nedenstående tilbud:

  • News: 
    I faget News tager vi demokratiet og vores styreform alvorligt – det er nemlig en vigtig del af den danske højskoletradition. Vi følger med i det omkringliggende samfund. Både det lige uden for vinduerne i Vrå og i et større globalt perspektiv.

  • Kreative værksteder: 
    Du kan fordybe dig i foto, billedkunst, tekstil og design. Du kan lære at udtrykke dig på nye måder eller forstærke og forbedre dit eget udtryk.

  • Bevægelse: 
    Vrå Højskole råder over en gymnastiksal og en boldbane, og vi har samtidig mulighed for at bruge Vrå Idrætscenters fitnesscenter. Området omkring Vrå Højskole egner sig perfekt til gå- og løbeture.
  • Medborgerskab: Der arbejdes med demokrati og ansvar, grupperogfællesskaber og kommunikation med offentlige myndigheder. Med udgangspunkt i den enkelte elev tilbydes støtte til øvelser i ændret livsstil eller social adfærd.

  • Fysisk træning og boldspil: Vi arbejder med alt, hvad kroppen kan, hvordan vi kan bevæge den og udtrykke os med kroppen. Vi har en stor multisal, som vi også bruger til alverdens boldspil. Vi arbejder med kunstneriske processer, der også kan hjælpe og træne dig i at gå til eksamen.

  • E-sport: Griber dine fingre helt naturligt efter A,S,W og D-tasterne når du sætter dig ved tastaturet? Udover at have det sjovt, arbejder vi også med vores samarbejdsevner, samt med at holde hovedet koldt og at styrke fokus!

  • Idræt: Vi arbejder på at overvinde de barrierer der måtte være mod det mål, du har sat dig – både de mentale, men også de fysiske barrierer i form af træning. Vi skal derfor arbejde med både krop og sind.

  • Kunst: Det kan være vi skal finde alternativer til pensler og lærreder ved at tage ud i naturen og finde ting, vi kan bruge. Vi skal male på sten, på jorden, med håret og med pinde, vi skal kaste med maling og bade i maling, puste maling og træde i maling.

  • Musik og sammenspil: Elsker du at spille musik, eller har du aldrig rørt et instrument? Lige meget hvilken baggrund du har, så kan du være med på vores sammenspilshold. Fyr den af på trommer bas eller keyboard, glem dig selv og gør det sammen med andre.

  • Kok og kokkerier: Som elev på Kok og kokkerier skal du tilegne dig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider. Du vil udvikle kompetencer, der gør dig i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg.

På højskolen er et væsentligt supplement til undervisningen morgensamling, udflugter, spisning, vejledning og samvær med hinanden.